Hvad er vigtig information til anamnesen?


Det er ofte rigtig svært for patienten at være indlagt og føle sig velkommen. Ofte ved patienten ikke, hvad der kan være godt at få sagt.

Patienten er usikker.

Udsatte patienter er multi syge - så tænk altid næste indlæggelse.

Patienten har sjælent pårørende, eller nære relationer, der kan støtte og vejlede.

Som sundhedsfaglig skal man altid tænke udskrivelse allerede ved visitationen eller indlæggelse. Dette da disse patienter er i riciko for ikke kunne gennemføre behandlingen og i stedet går mod givet råd. Det er derfor vigtigt at sikre et samtykke til senere opfølgning.

Patienter skal muligt opfølges ambulant, ved egen læge eller andet og hvordan sikres dette når patienten ikke kender sin læge, ikke har en bolig, ikke har nemid, eller ikke engang har en telefon.

Socialsygeplejerskerne tænker andre prakmatiske løsninger en vanlig proceduere og sikrer netværk.

Eksempel:

  • Hvor opholder patienten sig?
  • Hvilken kiosk handler patienten sine øl i?
  • Kommer patienten på væresteder?
  • Kender patienten de opsøgende gade medarbejder?
  • Gadesygeplejersken, præsten
  • Hvem skal hjemmesygeplejen kontakte hvis ikke hun kan komme i kontakt med patienten?
  • Andet netværk? 

Vurdering af patienten på flere parametre

  • Byen som opholdsrum - gaden er stuen når denne bringes ind på en afdeling, hvor normen er en anden og man forsøger at på patienten og dens pårørende til at tilpasse sig et miljø der aldrig er kendt til. Patienterne kan ikke kan leve op til forventningerne. Hvordan kan dette forenes? pludselig at skulle være i et lille rum, en lille stue, uden larm, lavt til loftet og ingen lyde men kun egne tanker. Vil det give mening at tilbyde tv? en stue hvor der er meget uro? en dør der er åben? er der andre udsatte patienter på afdelingen og kan disse være på samme stue? på denne måde vil det være langt mindre indgribende at være indlagt.
  • Ventetid Udsatte patienter mangler struktur i deres hverdag. derfor er det ern god ide at reflektere over om patienten har tidsfornemmelse? Kan patienten rent kognitiv udsætte behov, måske det vil lette alle at sikre netop den udsatte patient har mad, drikke, er abstinent og smertedækket da der er riciko for at patienten ikke forstår ventetiden og vil opleves som svær at rumme. 
  • Kognition hvad formår patienten?, forstår patienten det der bliver sagt? eller konsekvensen? er der sammenhæng i det patienten siger og det patienten gør? og hvordan er kontakten til primær sæktor?
  • Adfærd den stofpårvirkede patient bør samlignes med den demente patient, den deliriøse eller den psykotiske patient - dette for fagligt at forstå adfæren.