Røntgenundersøgelser
Når du bliver røntgenundersøgt, sender røntgenapparatet stråler gennem den del af kroppen, du skal have undersøgt. Mængden af stråling vil afhænge af, hvad du skal have undersøgt. Nogle røntgenundersøgelser giver mere stråling end andre (se skemaet herunder)

Er røntgenstråler farlige?
Røntgenstråler har en skadelig virkning. Skadevirkningen afhænger af den mængde stråling, du udsættes for. Risikoen vil øges med antallet af undersøgelser. Det gør ingen forskel, om man er undersøgt 10 gange på én dag - eller 10 gange over flere år. Der er en meget lille risiko for udvikling af kræft.
Fordelen ved at få stillet en diagnose og dermed få den korrekte behandling, er langt større end risikoen ved undersøgelsen.

Beskyttelse af kønsorganerne
Æggestokke og testikler er følsomme for stråling. Hvis de udsættes for stråling, kan der være en øget risiko for, at forandringer kan overføres til dine kommende børn.
Derfor skal mænd under 50 år have beskyttet testiklerne, og kvinder under 55 år have beskyttet æggestokke og livmoder.
Denne beskyttelse sker, når en røntgenundersøgelse foregår i nærheden af kønsorganerne.
I nogle tilfælde kan der ikke beskyttes, da selve beskyttelsen vil dække over det område, der skal ses på billederne.

Børn
Røntgenundersøgelser udgør en del af den samlede mængde stråling, du får gennem hele livet. Samtidig er celler i vækst særligt følsomme for stråling. Derfor skal børn kun røntgenundersøges, når lægen vurderer, at det er den eneste mulighed for at få en sikker diagnose.

Voksne
Med alderen bliver vævet mindre strålefølsomt, således at risikoen hos voksne/ældre bliver lavere.

Gravide
Røntgenstråling kan påvirke fosteret.
Derfor skal personalet tage særlige hensyn, når gravide skal have foretaget en røntgenundersøgelse. Derfor er det altid vigtigt at oplyse personalet på røntgenafdelingen, om du kan være gravid.
Er du kvinde mellem 12-55 år, og skal du have lavet en undersøgelse tæt ved livmoderen, vil personalet spørge dig, om du er gravid.
Download pjece om graviditet og røntgenstråling.

Baggrundsstråling
Alle mennnesker bliver hver dag udsat for stråling, hvor vi end bevæger os.
Det er stråling fra jorden, luften vi indånder, maden vi spiser, fra byggematerialer, fra bjerge og klipper, fra rummet, når vi flyver etc.

CT-scanning
CT-scanning står for computer-tomografi. Det er en røntgenundersøgelse, som kombinerer et røntgenapparat med en computer. I det område, du får undersøgt, bliver der taget mange "tværsnitsbilleder", som giver detaljerede oplysninger om kroppen.
Ved en CT-scanning ligger du på et leje. Lejet bevæger sig gennem apparatets åbning, når du får lavet undersøgelsen.

MR-scanning
MR står for magnetisk resonans. Det er en undersøgelse, som anvender et magnetfelt og radiobølger til fremstilling af billeder. I det område, du får undersøgt, bliver der taget mange "tværsnitsbilleder", som giver detaljerede oplysninger om kroppen. Ved en MR-scanning ligger du på et leje, som kører ind i en rørformet åbning.
Der er ikke registreret bivirkninger ved MR-scanning.
MR-scanning kan ikke erstatte alle former for røntgenundersøgelser.

Ultralyd-scanning
Ultralyd-scanning er en undersøgelse, som anvender lydbølger til fremstilling af billeder. Lægen fører et lydhoved hen over det område, som skal undersøges. Ultralyd er speciel god til undersøgelse af de indre organer. Ultralyd kan ikke altid erstatte røntgenundersøgelser.

Vi har alle ca. 25 % risiko for at udvikle kræft.
Ved de fleste røntgenundersøgelser bruges lave stråledoser, hvor risikoen er meget lille.

I skemaet ser du risikoen ved de mest almindelige røntgenundersøgelser:

Kilde: Statens Institut for Strålehygiejne