Fødeafdelingen (Horsens)
Fødeafdelingen er beliggende på 6. etage på Regionshospitalet i Horsens.
Fødeafdelingen er en specialafdeling; en afdeling, hvor jordemødre og læger varetager normale og komplicerede fødsler.
Hvis der er risiko for, at det nyfødte barn vil have brug for særlig pleje eller behandling i umiddelbar tilslutning til fødslen (ca. 4%), henvises til fødeafdelingen i Randers eller Kolding, hvor de har en neonatalafdeling (nyfødte der er syge).
Du kan vælge at føde hjemme. Jordemødrene på fødegangen varetager også hjemmefødsler.
På fødeafdelingen forefindes 5 fødestuer, 2 modtagelsesstuer. Flergangsfødende med normalt fødselsforløb, hvor mor og barn har det godt, tager hjem 2-5 timer efter fødslen. Førstegangsfødende med normalt fødselsforløb tilbydes barselsophold op til 48 timer.
Du kan læse mere om fødselsforløbet her.










