At blive forældre til et lille nyt menneske er en hel særlig oplevelse. Livet før og efter barnets fødsel er ganske forskelligt, og det kan føles som en stor omvæltning. Drømme, ønsker, forventninger og bekymringer bliver konkrete, når barnet bliver født, og der kan opstå nye tanker og følelser både i forhold til en selv og ens partner.

I videoerne nedenfor kan I få mere viden omkring de psykiske og følelsesmæssige aspekter af at blive forældre.

Videoerne er produceret af Tryg Med Barn, som er udviklet i samarbejde med landets største fødeafdelinger og bureauet BuzzCph/Buzz film med økonomisk støtte fra Trygfonden.

Samspil - et spil til kommende og nybagte forældre

Har du lyst til at blive klogere på, hvad din partner tænker, og har du lyst til at dyste mod din partner og vinde fantastiske præmier, kan du downloade Samspil.