Information til patienter og pårørende

Hensigten med rehabiliteringen er at hjælpe patienten til at komme til at fungere så godt som muligt i sin dagligdag efter udskrivelsen. Vi forventer at patienten er motiveret og deltager aktivt i rehabiliteringen.

Indlæggelsesforløbet:
I forbindelse med at patienten bliver indlagt på neurorehabiliteringsafsnittet, foretages der en indlæggelsessamtale mellem patienten og den sundhedsfaglige kontaktperson der tilknyttes patienten.

Indenfor de første 4 – 5 dage bliver der afholdt et målsætningsmøde med patienten, patientens nærmeste pårørende eller en god ven(hvis patienten ønsker de er til stede) og personale fra afsnittet, hvor man sammen sætter mål for rehabiliteringen under indlæggelsen.

Fra starten af indlæggelsen begynder vi at arbejde hen imod en god udskrivelse. Undervejs i patientens indlæggelse kan der afholdes flere målsætningsmøder. Når udskrivelsen nærmer sig, kan der være behov for et udskrivningsmøde, hvor personale fra kommunen vil deltage.

Ofte afholdes der et hjemmebesøg sammen med patienten, dennes pårørende og kommunen for at undersøge, om patienten har behov for hjælpemidler, og om der skal foretages ændringer i patientens hjem, for at gøre patientens dagligdag lettere.

Patientens dagligdag:
Dagligdagen er tilrettelagt således, at alle daglige aktiviteter er en del af rehabiliteringen. Ud over den træning der foregår i fysioterapien, ergoterapien og hos logopæderne, er der spisegrupper hvor det sociale styrkes efter man har fået et handicap.
Daglige aktiviteter som at varetage personlig hygiejne, påklædning, spisning og børste tænder er en del af rehabiliteringen. Sammen med de andre indlagte patienter kan der synges, spille spil, læse højt være en del af rehabiliteringen.
Vi ser gerne af de pårørende kører ud i den friske luft med den indlagte ved besøg, der er en dejlig have der kan nydes.

Der vil være rehabilitering for nogle af patienterne sen eftermiddag og i week – enden. Vi beder de besøgende om forståelse for dette.

Vi har stuegang 1 x om ugen ved medicinsk læge
Her er der mulighed for en samtale med lægen, personalet vil være behjælpelig med at arrangere dette.
Ved samtale med personalet er det mest hensigtsmæssigt at få denne med den sundhedsfaglige person der er kontaktperson.

Hvis patienten ønsker det, er patientens pårørende velkommen til at deltage/overvære træningen efter aftale med personalet.

Når patienten har været indlagt en periode, er det ofte en god idé, at patienten begynder at komme lidt hjem, enten nogle timer eller en hel week – end. Det er også muligt at besøge familie og venner, hvis de pårørende selv klarer transporten.

Pårørende – hvad kan de gøre?
Sørge for praktisk tøj og sko der snøres eller velko lukning.
Hjælp til vask af personligt tøj
Fortælle eller skrive om patientens interesser og daglige aktiviteter, hvis patienten ikke selv er i stand til det.
Bringe nogle få ejendele ind i afsnittet, for eksempel billeder af familien, ur, bøger og kalender.

Praktiske oplysninger:
Vi ser helst at patienten bruger sit eget tøj under indlæggelsen. Det er en god idé at det er løstsiddende, og velegnet til træning og bevægelse.

Vi har en enkelt to sengs stue ellers enestuer til alle indlagte.

Vi ser helst ikke at den indlagte har for mange penge og andre værdigenstande med ved indlæggelsen. Familien bedes tage det med hjem, de kan deponeres i administrationen i Horsens.

Spisetider:
Morgenmad kl. 07.30
Frokost kl. 11.30
Eftermiddagskaffe kl. 14
Aftensmad kl. 17.30

Mobiltelefon:
Det er tilladt at bruge mobiltelefon i afsnittet under hensyntagen til medpatienter

Alkoholpolitik:
Vi anbefaler at man undlader at drikke alkohol under indlæggelsen på rehabiliteringsafsnittet. Det nedsætter muligheden for at deltage maksimalt i rehabiliteringen, grundet træthed og slaphed i musklerne.

Rygepolitik:
Det er ikke tilladt at ryge på Hospitalsenheden Horsens.

Se velkomstpjece

Kontaktinformation

Neurorehabilitering
Regionshospitalet Brædstrup
Medicinsk afdeling
Sygehusvej 20
8740 Brædstrup
Tel. 7842 9559

Regionshospitalet Horsens

  

Regionshospitalet Brædstrup

  

Skanderborg Sundhedscenter

  

Om hjemmesiden

 

Sundvej 30
8700 Horsens
Telefon 7842 5000
E-mail: post@horsens.rm.dk

Sygehusvej 20
8740 Brædstrup
Telefon 7842 5000
E-mail: post@horsens.rm.dk

Sygehusvej 7
8660 Skanderborg
Telefon 7842 9000
Telefontid: man + tors 9-12.00
E-mail: post@horsens.rm.dk

 


Om Regionen
Om Regionen
Luk om regionen

Regionen er

Region Midtjylland er en offentlig organisation med tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling:
  • Sundhed og hospitaler
  • Specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede
  • At være en politisk drivkraft for vækst gennem regional udvikling

Regionen har omkring 26.200 fuldtidsansatte og et budget på 27 milliarder kroner i 2012. Størstedelen går til sundhed.

Regionen bliver ledet af 41 direkte valgte politikere.

Du har måske mødt regionen
  • som patient på et hospital
  • på besøg hos en pårørende i behandling for psykisk sygdom
  • som iværksætter med brug for rådgivning
  • som passager på en regional bus

Gennem valget af politikere har borgerne fx indflydelse på 
behandlinger og ydelser i sundhedsvæsenet og kvaliteten af dem.

Skottenborg 26, 8800 Viborg
kontakt@regionmidtjylland.dk
7841 0000
Bent Hansen 


Regionrådets
formand
Bent Hansen

Læs her om alle politikerne i regionsrådet 

 








Om Regionen