Forskning i medicinsk afdeling

Nedenfor beskrives to aktuelle Ph.d projekter

Kronisk obstruktiv lungelidelse

Som den første Ph.d. studerende blandt sygeplejersker på Hospitalsenheden Horsens forsvarede Bodil Bjørnshave den 30. juni 2011 sin afhandling om KOL-rehabilitering i daglig praksis.

Det første i Danmark

Som det første i Danmark tager Bodil Bjørnhaves Ph.d. projekt fat i den problemstilling, at der er et stort antal KOL-patienter, der enten fravælger eller falder fra rehabiliteringsforløbet.
Formålet med projektet er at skabe grundlag for, at flere KOL-patienter gennemfører rehabiliteringsforløbet og på den måde opnår bedre resultater af KOL-rehabiliteringen.

Peger på flere tendenser

Projektet (Clinical routine rehabilitation of patients with chronic obstructive pulmonary disease at regional hospital) viser, at patienterne i lungerehabiliteringsforløbene ikke opnår de forventede forbedringer.
Færre end 10 % af de patienter, der i undersøgelsesperioden blev behandlet for KOL, deltog i rehabiliteringsforløbene. Desuden er det kun ca. halvdelen af de patienter, som starter på et lungerehabiliteringsforløb, der gennemfører det.
Patienter, der gennemførte rehabiliteringsforløbet, følte sig bedre tilpas, men det var ikke muligt at måle forbedringer af udholdenhed og helbred.
Undersøgelsen viser, at lungerehabiliteringsindsatsen skal tilpasses den enkelte KOL-patient, hvis de forventede forbedringer skal indfries.

KOL-rehabilitering som indsatsområde

Projektet er en forskningsmæssig opfølgning på det KOL-rehabiliteringsprogram, som Hospitalsenheden Horsens har udviklet og implementeret på baggrund af nationale anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

Projekt på Medicinsk Afdeling

Ph.d. projektet er gennemført på Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Horsens i samarbejde med faggrupper involveret i KOL-rehabilitering på hospitalet og i kommunen.
Projektet har fået tildelt 1.200.000 kr. fra Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond samt midler fra bl.a. Boehringer Ingelheim, American Thoracic Society, Trygfonden, DSR og Hospitalsenheden Horsens.

Bodil Bjørnshave

Patienters oplevelse af indlæggelsesforløb på et akuthospital -sanseindtryk, overgange og mestring

Baggrund

Både nationalt og internationalt ses en stigende videnskabelig interesse i forhold til at øge viden omkring betydningen af sanseindtryk for patienter under indlæggelse.  Den øgede bevidsthed om betydningen af positive sanseindtryk i hospitalsmiljøet har ført til at De Danske Regioner i 2009 udgav rapporten Helende arkitektur i samarbejde med AAU. Rapporten Det kommende hospital (2010) ses ligeledes udarbejdet på initiativ af De Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen. Begge nationale rapporter er udarbejdet som et led i at kvalificere hospitalsmiljøet som en aktiv og betydningsfuld del at pleje, omsorg og behandling i det Danske Sundhedsvæsen.

Eksisterende kvantitativ forskning peger bla. på, at positive sanseindtryk gennem udsigt fra et vindue kan forkorte indlæggelsestiden postoperativt (Ulrich, 1984). Ligeledes viser studier at blodtryk, indholdet at stresshormoner i blodet samt behovet for smertestilende medicin kan reduceres når patienter udsættes for positive sanseindtryk under indlæggelse og ambulant behandling (Ulrich, 2003, 2004, 2008; Tse et. al., 2002; Diette et. al., 2003; Malenbaum et. al., 2008).

Forskning baseret på kvalitative metoder har i begrænset omfang belyst hospitalsindlagte patienters oplevelse af hospitalsmiljøet og viser bla. at omgivelser der signaler hjemlighed, giver følelsen af at være velkommen og i øvrigt virker rolig, opleves af patienterne som betydningsfuldt (Edvardson, 2005, 2006, 2007).

Det er dog ikke tidlige udforsket hvilke betydning hospitalsmiljøet har for patientens oplevelse af livsmod og evnen til at meste en potentiel livstruende sygdom.

Et pilotprojekt (Timmermann et.al., 2011) udført forud for aktuelle ph.d.-projekt peger på, at æstetiske sanseindtryk i omgivelserne ikke alene bibringer positive følelser der kan styrke patientens ressourcer og mestringsevne, men også at udsigt til naturen bringer gode minder, der kan være med til at fastholde den enkeltes identitet i en overgang i livet hvor der opleves livstruende sygdom.

Formål og metode

På baggrund af eksisterende forskning er ph.d.-studiets formål at fremskaffe yderligere og komplementerende viden om hvordan patienter med en livstruende sygdom under indlæggelse oplever og påvirkes af sanseindtryk i hospitalsmiljøet såsom arkitektur, udsmykning og farver. Ligeledes undersøges betydningen af sansemæssige elementer, der forbinder sig med samtalen med særlig fokus på det nonverbale, kropslige udtryk.

Projektet er designet som et kvalitativt forskningsprojekt med anvendelse af etnografisk feltarbejde som kilde datagenerering. Feltarbejdet er planlagt som observationer på flere medicinske afdelinger samt uformelle samtaler og kvalitative interview med indlagte patienter. De inkluderede patienter følges over flere dage af deres indlæggelse. Alt feltarbejde foregår på HH.

Implikationer

Med udgangspunkt i ph.d.-projektets kvalitative metodetilgang kan projektet bidrage til sundhedsforskningen med en dybdegående viden af mere eksistentiel karakter. Denne viden forventes, at kunne forbedre kvaliteten af pleje, omsorg og behandling til hospitalsindlagte patienter. Der udover kan projektet producerer ny viden af betydning for indretning af nuværende og fremtidige hospitaler. 

Finansiering

Pilot-projektet og efterfølgende konference i Sverige hvor pilot-projektets resultater blev formidlet, er støttet af Familien Hede Nielsens Fond.

Ph.d.-projektet er støttet af Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd.  Der søges fortsat fondsmidler.

Ph.d studerende Connie Timmermann