Uddannelse
Uddannelse plejepersonale og læger i Medicinsk Afdeling.
De uddannelsesansvarlige sygeplejersker sikrer evaluering og kontinuerlig udvikling af medicinsk afdelings uddannelsesmiljø i forhold til plejepersonalet og er opsøgende og formidlende i forbindelse med udviklingen indenfor det pædagogiske område.
I samarbejde med afdelingssygeplejersker og de praktikansvarlige sygeplejersker, har den uddannelsesansvarlige sygeplejerske ansvar for tilrettelæggelse og koordinering af praktik for studerende og elever.
Herudover har de, i samarbejde med afdelingssygeplejerskerne, ansvar for planlægning, afvikling og opfølgning af den postgraduate uddannelse af plejepersonalet (uddannelse af færdiguddannet personale).
Uddannelse af social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende.
Afdelingen modtager social- og sundhedsassistentelever i praktik 1 og sygeplejestuderende på alle uddannelsestrin.
Der er på alle sengeafsnit oprettet uddannelsesgrupper, hvor uddannelsen foregår på bestemte stuer, som alle elever og studerende er tilknyttet. Gruppen består endvidere af en fast personalestab, som alle fungerer som vejledere, og som alle har pædagogisk interesse, viden og erfaring.
Hver uddannelsesgruppe er tilknyttet en praktikansvarlig sygeplejerske som, i samarbejde med afdelingssygeplejersken, er ansvarlig for praktikforløbene. De praktikansvarlige sygeplejersker er uddannede kliniske vejledere og flere er i gang med en diplomuddannelse. Flere af de øvrige vejledere er ligeledes uddannede kliniske vejledere eller praktikvejledere.
I uddannelsesgrupperne er der fokus på at skabe et godt læringsmiljø, som kan tilgodese den enkeltes behov for læring.
Efteruddannelse af plejepersonalet
Medarbejdere ansat i medicinsk afdeling tilbydes forskellige former for uddannelse.
Der afvikles årligt et diagnoserelateret undervisningsforløb for afdelingens nye sygeplejersker og erfarne social og sundhedsassistenter.
Afdelingens praktikansvarlige sygeplejersker tilbydes deltagelse i udviklingsforløb bestående af netværksmøder og undervisningsseancer med pædagogisk fokus.
Der tilbydes faglig vejledning, individuel eller til grupper.
Al nyt personale undervises i forflytningsteknik og hygiejne.
Medicinsk afdeling arbejder tværfagligt med kommunikation, i hvilken forbindelse der afvikles forskellige undervisningstiltag på forskellige niveauer.
Herudover tilrettelægges interne faglige kurser i de enkelte afsnit.
| |
| Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Birgit Daugård Tel. 7842 6704 | Uddannlesesansvarlig Sygeplejeske Gitte Schmidt Tel. 7842 9556 Mob. 2420 0332 |
Lægers uddannelse i Horsens
Den lægelige uddannelse har høj prioritet på medicinsk afdeling. Der er et åbent og positivt miljø med en ledelse, der har fokus på uddannelse. Der arbejdes hele tiden målrettet med optimering af det lægefaglige læringsmiljø. Til koordination af de uddannelsesmæssige aktiviteter er Marianne Kleis Møller ansat som uddannelsesansvarlig overlæge. Medicinsk afdeling har en stor gruppe af uddannelsessøgende læger, som har krav på supervision og feed-back i deres daglige virke. Der er formaliseret undervisning fast en gang ugentlig. Den uformelle undervisning er indarbejdet i de daglige rutiner i form af forstuegang, teamstruktur på sengeafdelingerne og for turnuskandidaterne tilbud om superviserede stuegange. Opbygningen af vores generelle akutte visitationsafsnit (AKUT-afdelingen) med fast lægelig bemanding på speciallægeniveau bidrager væsentligt til feed-back på modtagelsen af den akutte medicinske patient. Vi tilstræber også at de uddannelsessøgende læger tilbydes uddannelsesdage i forløbet, hvor man kan gå med til aktivitet på afdelingen alt efter interesse. Vi forventer til gengæld at de uddannelsessøgende læger udviser initiativ og tager ansvar for egen læring.
De overordnede ansvarlige for uddannelse af læger i medicinsk afdeling:
| | |
| Uddannelsesansvarlig Overlæge Anne Lene Riis Tel. 7842 6875 | Uddannelsesansvarlig Overlæge Barbara Unger Tel. 78426688 |









