Afsnit på Ortopædkirurgisk Afdeling
Ortopædkirurgisk Afdeling på Regionshospitalet Horsens er inddelt i tre afsnit.I Ortopædkirurgisk Ambulatorium foregår forundersøgelser, behandlinger, efterkontroller og skadekontroller af patienter med ortopædkirurgiske lidelser - som ikke akutte lidelser i bevægeapparatet og følger deraf f.eks. problemer med nakke, skuldre, hænder, hofter, knæ, fødder og kredsløbsforstyrrelser i arme og ben.
På Ortopædkirurgisk Sengeafdeling P5 modtager såvel akutte som planlagte patienter med kirurgiske lidelser i knogler, led, muskler, sener, nerver og hud.
Vi tilbyder behandling, pleje og rehabilitering af indlagte patienter med ortopædkirurgiske lidelser.
I Idrætsklinikken kommer patienter med idrætsrelaterede skader, hvor vi kan tilbyde udredning med ultralyds- og røntgenundersøgelser, MR- og CT scanninger samt evt knoglescintigrafier.









