Ortopædkirurgisk Ambulatorium (Horsens)
Ortopædkirurgisk ambulatorium er en selvstændig enhed under Ortopædkirurgisk Afdeling.
Daglig ledelse
Den daglige ledelse af ambulatoriet er:
![]() | |
Helle Kirkegaard | Jens Ole Storm |
Åbningstid:
Man - tors kl. 08-15.30
Fredag kl. 08-15.00
Telefontid:
Mandag til fredag kl. 9.00 til 15.00
Tel. 7842 7218
Om ambulatoriet
Ambulatoriet består af en reception, 7 undersøgelsesstuer, Idrætsklinikken, en sår- og fodterapeutstue og en gipsestue. Faciliteterne deles med de øvrige kliniske afdelinger. Herudover har vi i ambulatoriet fast tilknyttet en fysioterapeut, som tager sig af instruktion samt øvelser til vores patienter, der har behov herfor.

I ambulatoriet foregår forundersøgelser, behandlinger, efterkontroller og skadekontroller af patienter med ortopædkirurgiske lidelser - som ikke akutte lidelser i bevægeapparatet og følger deraf f.eks. problemer med nakke, skuldre, hænder, hofter, knæ, fødder og kredsløbsforstyrrelser i arme og ben. Patienterne kommer til undersøgelse henholdsvis fra skadestuen, eventuelt fra andre sygehuse eller via henvisning fra egen læge.
Henvisning
Sygehuset modtager en henvisning fra praktiserende læge eller speciallæge, henvisningen prioriteres af en overlæge eller 1. reservelæge, hvorefter patienten indkaldes til forundersøgelse og tilsendes eventuel vejledning.
I tilfælde af at de praktiserende læger har behov for en akut- eller subakuttid - kan Afdelingssygeplejerske Helle Kirkegaard kontaktes på tel. 7842 7217.
Patientkategorier
Patienter henvist fra praktiserende læge med henblik på kirurgisk vurdering/behandling (indstilles patienterne til operation, vejledes de og anæstesiforberedes samme dag).
- Efterkontroller af opererede patienter.
- Skadekontroller (frakturer, gips, montering og afmontering af bandager, sutur, fjernelser, sårkontroller m.m.).
- Patienter med sår. Vi har et sårambulatorium til patienter med større/komplicerede sår. Ligeledes er der et godt tværfagligt team med fodterapeut, diabetessygeplejerske, sårsygeplejerske, bandagist og læge.
- Små indgreb (f.eks. fjernelse af mindre osteosyntesematerialer m.m.).
- Patienter med idrætsskader










