SIP – SkulderInterventionsProjekt
Overlæge Niels Clausen
Skulder team og klinisk lektor for lægestuderende
Projektet udgår fra Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus sygehus. Patienter inkluderes fra alle skulderopererende afdelinger i Region Midt, herunder ortopædkirurgisk afdeling, Horsens.
Projektets formål
- At afprøve en gradueret indsats for virksomhedsrettet arbejdsfastholdelse blandt skulderopererede.
- At afprøve en standardiseret skulderoptræning med afsæt i genoptræningsplanen udarbejdet af ortopædkirurgisk afdeling for den enkelte patient, i samarbejde med kommunen.
- At der udarbejdes generel samt branche- og fagspecifikt vejlednings-materiale til brug på sygehusafdelinger, primærsektor og det sociale system i forhold til bevarelse af normal beskæftigelse.
Hvad sker der i de 3 måneder undersøgelsen varer
Patienter inden for målgruppen tilbydes at indgå i projektet ved 8 ugers kontrol efter skulder operation. Blandt deltagere foretages lodtrækning til de 3 indsatser: A) arbejdspladsrettet rådgivning , B) træning, C) kombineret arbejdspladsrettet rådgivning og træning eller til D) sædvanlig behandling (kontrolgruppe). Med den nuværende behandlingsaktivitet forventes der i alt inkluderet 100 patienter i hver gruppe i løbet af 2 år.
Alle inkluderede patienter får inden for 7-14 dage efter afsluttende kontrol i kirurgisk regi foretaget standardiseret funktionstest af skulderen og kondition hos fysioterapeut. Der udfyldes et kort basis-spørgekema om helbred og levevaner. Der indhentes ydermere registerbaserede oplysninger om sygefravær i de to år op til sygehusbehandlingen startede. Endelig udfyldes et kort spørgeskema, inkl. patienttilfredshed, 3 måneder efter inklusion i undersøgelsen.
Evaluering
Effekten af de givne indsatser på helbred, sygefravær og patienttilfredshed vil blive evalueret ved hjælp af relevante statistiske metoder.
Kontakt: Niels.Clausen@horsens.rm.dk









