Hofte

Kunstig hofte
•Ergoterapi
Der tilbydes ergoterapi til indlagte patienter, der har fået indopereret en hofteprotese. Ergoterapeuten underviser patienten i restriktioner i forbindelse med operationen og genoptræningen. Der undervises bl.a. i brug af forskellige hjælpemidler, som kan anvendes i forbindelse med almindelige daglige gøremål, f.eks. at tage strømper på eller samle ting op fra gulvet.
Der tilbydes desuden afklaring af behov for hjælp og hjælpemidler i forbindelse med udskrivning til hjemmet, således at patienten kan overholde restriktionerne.

•Fysioterapi
Der tilbydes fysioterapi til indlagte patienter, der har fået indopereret en hofteprotese. Fysioterapeuten underviser patienten i restriktioner i forbindelse med operationen og genoptræningen.
Fysioterapeuten sammensætter træningen i samråd med patienten, så træningen målrettes den enkelte patients funktionsevne, samt de mål træningen skal rette sig imod. Træningen vil oftest indebære vejledning og instruktion i styrkende og stabiliserende øvelser, gangtræning samt trappetræning.
I den første fase vil træningen fortrinsvis foregå på sengeafdelingen, men så snart patienten kan komme i Terapiafdelingens gymnastiksal, vil den videre træning foregå der. Genoptræningen planlægges under hensyn til patientens almene tilstand, andre diagnoser samt tidligere funktionsevne.

Har patienten behov for praktisk eller personlig hjælp i hjemmet, boligændringer eller hjælpemidler varetager ergo- eller fysioterapeuten kontakt til kommunen.

Inden patienten udskrives eller afsluttes i hospitalsregi, tager lægen i samarbejde med ergo- og fysioterapeut stilling til, om der er behov for almindelig genoptræning efter udskrivelse. Hvis det er tilfældet, vil yderligere genoptræningen blive varetaget af patientens kommune.

Hofte brud
•Ergoterapi
Der tilbydes ergoterapi til patienter indlagt med hoftebrud. Ergoterapeuten vurderer patientens funktionsevnenedsættelser i forbindelse med daglige gøremål, f.eks. tage bad, og iværksætter relevant træning eller hjælp hertil. Der tilbydes desuden afklaring af behov for hjælp og hjælpemidler i forbindelse med udskrivning til hjemmet.

•Fysioterapi
Der tilbydes fysioterapi til patienter indlagt med hoftebrud. Fysioterapeuten sammensætter træningen i samråd med patienten, så træningen målrettes den enkelte patients funktionsevne, samt de mål træningen skal rette sig imod. Træningen vil oftest indebære vejledning og instruktion i styrkende og stabiliserende øvelser, gangtræning samt trappetræning.
I den første fase vil træningen fortrinsvis foregå på sengeafdelingen, men så snart patienten kan komme i Terapiafdelingens gymnastiksal, vil den videre træning foregå der. Genoptræningen planlægges under hensyn til patientens almene tilstand, andre diagnoser samt tidligere funktionsevne.


Har patienten behov for praktisk eller personlig hjælp i hjemmet, boligændringer eller hjælpemidler varetager ergo- eller fysioterapeuten kontakt til kommunen.

Inden patienten udskrives eller afsluttes i hospitalsregi, tager lægen i samarbejde med ergo- og fysioterapeut stilling til, om der er behov for almindelig genoptræning efter udskrivelse. Hvis det er tilfældet, vil yderligere genoptræningen blive varetaget af patientens kommune.

Hovedadresse: Hospitalsenheden Horsens, Sundvej 30, 8700 Horsens, e-mail: post@horsens.rm.dk


Om Regionen
Om Regionen
Luk om regionen

Regionen er

Region Midtjylland er en offentlig organisation med tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling:
  • Sundhed og hospitaler
  • Specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede
  • At være en politisk drivkraft for vækst gennem regional udvikling

Regionen har omkring 26.200 fuldtidsansatte og et budget på 27 milliarder kroner i 2012. Størstedelen går til sundhed.

Regionen bliver ledet af 41 direkte valgte politikere.

Du har måske mødt regionen
  • som patient på et hospital
  • på besøg hos en pårørende i behandling for psykisk sygdom
  • som iværksætter med brug for rådgivning
  • som passager på en regional bus

Gennem valget af politikere har borgerne fx indflydelse på 
behandlinger og ydelser i sundhedsvæsenet og kvaliteten af dem.

Skottenborg 26, 8800 Viborg
kontakt@regionmidtjylland.dk
7841 0000
Bent Hansen 


Regionrådets
formand
Bent Hansen

Læs her om alle politikerne i regionsrådet 

 








Om Regionen