Organkirurgi
Patienter der får foretaget operation i maven pga. problemer med galdesten, tarmene, tarmslyng, betændelse i bugspytkirtlen, blindtarmbetændelse, brok, blodigt opkast, blodig afføring, mavesår, forstørret prostata og kræft.• Ergoterapi
Ergoterapi tilbydes til patienter som i forbindelse med aktuelle sygdom/indlæggelse har nedsat funktionsevne. Ergoterapeuten vurderer funktionsnedsættelse i forbindelse med daglige aktiviteter, og iværksætter relevant behandling elle træning deraf.
Ergoterapeuten instruerer i hensigtsmæssige fremgangsmåder ved hverdagssituationen, såsom at tage bad eller tage tøj på samt i korrekt brug og indstilling af diverse hjælpemidler.
• Fysioterapi
Fysioterapi tilbydes patienter, der indlægges til operation på organkirurgiskafdeling eller som led i en udredning har brug for en fysioterapeutisk vurdering af sit fysiske funktionsniveau, lungefunktion eller/og smerteniveau.
Patienter tilbydes fysioterapi i form af lungefysioterapi, øvelsesterapi, arvævsbehandling, funktionstræning såsom gang/trappegang samt evt. udlån af hjælpemidler og korrekt indstilling og brug af disse.
Ergoterapeuten eller fysioterapeuten afdækker de hjemlige forhold og foretager hjemmebesøg i samarbejde med patient, pårørende og kommune, hvis der vurderes behov herfor. Formålet er at vurdere, om patienten har behov for yderligere hjælp i hjemmet, boligændringer eller varige hjælpemidler. I så fald træffes aftaler herom med patienten, eventuelt dennes pårørende og kommunen.
Inden patienten udskrives tager lægen i samarbejde med ergo- og fysioterapeut stilling til, om der er behov for genoptræning efter udskrivelse. Hvis det er tilfældet, vil genoptræningen ofte blive varetaget af patientens kommune.









