Smertebehandling med akupunktur

I Terapiafdelingen på Hospitalsenheden Horsens, har vi mulighed for at supplere konventionelle fysioterapeutiske tiltag (eksempelvis manuelterapi, bassin træning og øvelser) med akupunktur som behandlingsredskab mod smerter.


Hvordan foregår det?
Behandlingen foregår ved at der stikkes tynde nåle ind i hud og muskler, som stimulerer nervesystemet. Denne stimulering medfører smertelindring, øget blodgennemstrømning og afspænding af musklerne. Under behandlingen, som ikke bør gøre ondt, kan du eksempelvis mærke en ”varme”, ”prikken” eller en let ”sovende” fornemmelse som stråler ud fra de steder, hvor nålene sidder.

Normalt indsættes 4-6 nåle i området, hvor du har ondt og 2 nåle i hænder eller fødder, som kan sidde i op til ca. 20 minutter. Der behandles 1-2 gange om ugen og der vurderes efter ca. 5 behandlinger - eller efter ca. 3 uger om akupunkturen har den ønskede effekt. Er der en positiv effekt efter de første 3-5 behandlinger er det ved kroniske tilstande ofte hensigtsmæssigt at behandle yderligere 3-5 gange for at opnå optimale resultater.

Hvordan virker det?
En af de første reaktioner på en virksom behandling er ofte en bedre nattesøvn og herefter reduktion af smerter og du kan sandsynligvis bedre udføre de aktiviteter, som du tidligere havde problemer med. Kort sagt, så stimulerer nålene kroppens egne smertedæmpende og regenererende processer. De fleste studier om kroniske smertetilstande viser positive effekter i op til 6 måneder efter behandlingen.

Er der bivirkninger?
Der kan være bivirkninger ved behandling med akupunktur og halvdelen af alle patienter vil føle træthed umiddelbart efter behandlingen. Symptomer eller smerter kan kortvarigt forstærkes, men er forbigående og forsvinder sædvanligvis inden for det første døgn. Herudover kan der opstå mindre blødninger og hævelser, hvor nålen har siddet. Ved inkompetent anvendelse af akupunktur kan der i sjældne tilfælde ske uheld med infektion eller perforering af de indre organer.

Særlige forholdsregler?
Din fysioterapeut vil spørge om relevante informationer inden behandling startes og vil eksempelvis gerne vide om du er gravid, får blodfortyndende medicin eller har en kronisk medicinsk sygdom, som du får medicin for. Din fysioterapeut følger sundhedsstyrelsens hygiejneregler og anvender kun sterile éngangsnåle.

Hvorfor vælge en fysioterapeut, når du skal have akupunktur?
For at opnå det bedste resultat med akupunktur, er det vigtigt at akupunktur kun anvendes ved veldiagnosticerede tilstande. Fysioterapeuter har en sundhedsfaglig uddannelse på minimum 3 år inden de går i gang med at lære akupunktur og kan derfor vurdere om akupunktur er en relevant behandling for dig. Fysioterapeuten er samtidig uddannet til at hjælpe dig med den bedste kombination af behandling og træning.

Din fysioterapeut er uddannet i akupunktur og er medlem af ”Danske Fysioterapeuters Faggruppe for Akupunktur og Smerte” - Læs mere og få yderligere oplysninger på  Faggruppens hjemmeside

Hovedadresse: Hospitalsenheden Horsens, Sundvej 30, 8700 Horsens, e-mail: post@horsens.rm.dk


Om Regionen
Om Regionen
Luk om regionen

Regionen er

Region Midtjylland er en offentlig organisation med tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling:
  • Sundhed og hospitaler
  • Specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede
  • At være en politisk drivkraft for vækst gennem regional udvikling

Regionen har omkring 26.200 fuldtidsansatte og et budget på 27 milliarder kroner i 2012. Størstedelen går til sundhed.

Regionen bliver ledet af 41 direkte valgte politikere.

Du har måske mødt regionen
  • som patient på et hospital
  • på besøg hos en pårørende i behandling for psykisk sygdom
  • som iværksætter med brug for rådgivning
  • som passager på en regional bus

Gennem valget af politikere har borgerne fx indflydelse på 
behandlinger og ydelser i sundhedsvæsenet og kvaliteten af dem.

Skottenborg 26, 8800 Viborg
kontakt@regionmidtjylland.dk
7841 0000
Bent Hansen 


Regionrådets
formand
Bent Hansen

Læs her om alle politikerne i regionsrådet 

 








Om Regionen