Projekttitel  Hoftenære frakturer i Danmark: Behandlingskvalitet og patientoutcome 
Navn, uddannelse, universitet 

Pia Kjær Kristensen
 

Ph.d studerende 
Aarhus Universitet

Formål Formålet med studiet er at undersøge effekten af, at efterleve nationale retningslinjer inklusiv basale kerneydelser som systematisk smertescoring, tidlig mobilisering efter operation, udarbejdelse af genoptræningsplan samt iværksættelse af osteoporose- og faldforebyggelse, i forhold til prognosen for patienter med hoftenære frakturer. Der er brug for at få afklaret om høj behandlingskvalitet, nedsætter patienternes risiko for død og udvikling af komplikationer efter operationen. Derudover vil projektet se på, om der kan være sundhedsøkonomiske gevinster ved at følge de nationale retningslinjer samt afklare i hvilket omfang, der findes socioøkonomiske forskelle i såvel behandlingskvalitet og patientprognose.  
Baggrund  Hoftenære lårbensbrud udgør en væsentlig samfundsmæssig udfordring på grund af høj dødelighed, høj forekomst af nedsat funktionsevne blandt de overlevende, samt store omkostninger for samfundet. Fundamentet for et moderne sundhedsvæsen er, at den behandling, pleje og genoptræning der tilbydes, er evidensbaseret. Imidlertid er evidensen sparsom indenfor behandling, pleje og rehabilitering af patienter med hoftenære lårbensbrud. Der foreligger nationale retningslinjer med anbefalinger til behandling, pleje og genoptræning inklusiv basale kerneydelser såsom systematisk smertescoring, tidlig mobilisering efter operation, udarbejdelse af genoptræningsplan samt iværksættelse af osteoporose- og faldprofylakse , men effekten af at efterleve disse anbefalinger er kun belyst i meget begrænset omfang. Denne usikkerhed gælder både i forhold til patienternes kliniske outcome, f.eks. risiko for død eller udvikling af komplikationer, samt i forhold til de sundhedsøkonomiske udgifter.
Hoftenære frakturer er den tilstand i den vestlige verden, der er associeret med det største forbrug af indlæggelsesdage på hospitaler. Udover lang indlæggelsestid i forbindelse med den primære indlæggelse, er der også observeret en høj andel af ikke-planlagte genindlæggelser blandt patienter med hoftenære frakturer. Det er anslået, at ca. 50 % af genindlæggelserne opstår som følge af postoperative komplikationer herunder pneumoni, som potentielt kunne havde været undgået. Der er dog kun begrænset viden om determinanterne for genindlæggelser, og det er som følge heraf også vanskeligt at identificere brugbare angrebspunkter for en øget forebyggende indsats. Det er eksempelvis uvist, i hvilket omfang kvaliteten af behandling, pleje og rehabilitering under den primære indlæggelse har indflydelse på risikoen for udvikling af postoperative komplikationer herunder behovet for akut genindlæggelse.
Det svage evidensgrundlag, den manglende dokumentation for at efterlevelse af anbefalingerne kan medføre en reel forbedring af patient outcomes og reduktion i sundhedsudgifter, udgør en oplagt hæmsko for implementeringen af retningslinjerne i den kliniske hverdag. Både danske og internationale studier indenfor kardiologi og neurologi har vist, at patienter med en lav socioøkonomisk status er i særlig stor risiko for ikke at modtage den anbefalede behandling, hvilket kan have prognostiske implikationer. Hvorvidt noget tilsvarende kan observeres hos patienter med hoftenære frakturer er uvist
Metode, design og hypotese  Der indgår fire delstudier i dette ph.d. projekt. Den primære datakilde er Tværfagligt Register for Hoftenære lårbensbrud, hvorfra studiepopulationen identificeres og data efterfølgende sammenkobles på individ niveau med en række andre nationale datakilder inkl. Landspatientregistret (LPR), CPR-registeret og Den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA).

1) Behandlingskvalitet og mortalitet
Design: Populationsbaseret, historisk kohorte studie
Datakilder: RKKP, CPR
Studiepopulation: Alle patienter med hoftenære frakturer, der er registeret i Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud i perioden fra 01.03.2010 til 31.12.2012.
Eksponering: Vil blive opgjort dels som et aggregeret mål (d.v.s. samlet andel af anbefalede relevante behandlings- og plejeprocesser, som patienten har modtaget) og dels analyseret separat for de individuelle procesindikatorer; systematisk smertescoring, mobilisering inden 24 timer, vurdering af basismobilitet, udarbejdelse af genoptræningsplan, osteoporose- og faldprofylakse. Outcome: 30 dags mortalitet.

2) Behandlingskvalitet og genindlæggelse med pneumoni
Design, studiepopulation og eksponering som i studie 1
Datakilder: RKKP, LPR
Outcome: Genindlæggelse med pneumoni indenfor 30 dage. Baseret på ICD-10 udskrivelsesdiagnose, hvor diagnosekoderne DJ12-DJ18 er registeret som primær aktionsdiagnose.

3) Behandlingskvalitet og indlæggelsestid samt de økonomiske konsekvenser heraf
Design, studiepopulation og eksponering som i studie 1
Datakilder: RKKP, LPR, CPR
Outcome: Indlæggelsestid; Opgøres dels som indlæggelsestid i forbindelse med den primære indlæggelse og dels som samlet sengedagsforbrug i løbet af det først år efter indlæggelse med hoftenære frakturer. Længden af den primære indlæggelse vil inkludere overflytning til anden hospitalsafdeling. Beregning af omkostningerne beregnes ud fra hospitalstakster fra en repræsentativ stikprøve af hospitaler for indlæggelse på intensiv afsnit, stamafsnit samt genoptræningsafsnit.

4) Socioøkonomisk status og mortalitet samt behandlingskvalitet
Design og studiepopulation som i studie 1
Datakilder: RKKP, LPR, CPR og IDA
Eksponering: Socioøkonomisk status defineret ved indkomst, civilstand samt boligform.
Outcome: Behandlingskvalitet dels opgjort som et aggregeret mål (d.v.s. samlet andel af relevante behandlings- og plejeprocesser, som patienten har modtaget) og dels analyseret separat for de individuelle procesindikatorer; systematisk smertescoring, mobilisering inden 24 timer, vurdering af basismobilitet, udarbejdelse af genoptræningsplan, osteoporose- og faldprofylakse. Mortalitet opgøres som 30 dags mortalitet.
Forventet anvendelse Projektet skal skabe et bedre evidensbaseret grundlag for retningslinjerne, således at der kan sikres en bedre implementering. Dette vil være et vigtigt skridt i forhold til at sikre lige behandling til alle patienter med hoftenære frakturer uanset socioøkonomisk status, hvilket vil have en stor nyhedsværdi også internationalt. Det vil potentielt kunne optimere behandlingen, og der vil være mulighed for gevinst både i form af bedre overlevelse, livskvalitet for den enkelte og samfundsøkonomisk 
Formidlingsplan Studierne publiceres i anerkendte internationale videnskabelige tidsskrifter, og sammenfattes i en ph.d. afhandling.
Vejledere Søren Paaske Johnsen, Forskningsoverlæge på Klinisk Epidemiologisk Afdeling, ph.d.

Theis Muncholm Thillemann, Speciallæge i ortopædkirurgi, ortopædkirurgisk afd., Regionshospitalet Horsens klinisk lektor, ph.d

Kjeld Søballe, professor, dr. med., ortopædkirurgisk afd., Aarhus Universitetshospital.
Finansiering Der er opnået en bevilling på 1.228.104 kr fra Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige forskningsfond. Resterende driftsudgifter er dækket med en underskudsgaranti fra Ortopædkirurgisk Afdelingen og Hospitalsledelsen Regionshospitalet Horsens
Tidsforløb Feb. 2014-2017