Projekttitel  Smerter efter dagkirurgi
Navn, uddannelse, universitet

Lone Brix

Lone Dragnes Brix

Ph.d.-studerende, sygeplejerske, cand.scient.san.

Aarhus Universitet, Anæstesiologisk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens.

Formål Det overordnede formål med ph.d.-studiet er at forbedre smertebehandlingen for det meget store antal dagkirurgiske patienter.
Baggrund I 2012 blev 1,65 millioner danskere behandlet i dagkirurgisk regi svarende til over halvdelen af samtlige kirurgiske indgreb i Danmark. Dagkirurgisk Center på Hospitalsenheden Horsens er et af landets største dagkirurgiske centre, og der opereres hvert år mere end 8000 patienter. Antallet forventes at stige i årene fremover på grund af et øget fokus på økonomi og effektivisering af sundhedsvæsnet. I forbindelse med ambulant kirurgi er patienterne kun indlagt i få timer efter operationen. Efter udskrivelsen er det derfor op til dem selv at følge de anvisninger, der er blevet givet omkring efterforløbet. 

Mange dagkirurgiske patienter oplever moderate til svære smerter efter udskrivelsen. Flere undersøgelser bekræfter, at den postoperative smertebehandling fungerer dårligt efter ambulant kirurgi. 

Vores viden om forløbet efter ambulant kirurgi er desværre meget mangelfuld. En mulig årsag til insufficient smertebehandling efter udskrivelsen kunne være, at patienterne selv står med ansvaret for at følge den ordinerede smertebehandling. Vi ved ikke, om de følger anvisningerne, eller om en lav medicin compliance medvirker til insufficient smertebehandling. 

En god smertedækning i forbindelse med operation er yderst vigtig for, at patienterne får en succesfuld rekonvalescens, efter de er blevet opereret. Utilstrækkelig smertebehandling påvirker søvnkvalitet, appetit og evnen til at lave genoptræning, hvilket forlænger sygeperioden. Desuden øger smerter lige efter operationen risikoen for at udvikle kroniske smerter. Ifølge en norsk undersøgelse, baseret på 13.000 tilfældigt udvalgte personer, er prævalensen 6 % for kroniske postoperative smerter. Kroniske smerter efter kirurgi udgør derfor et stort klinisk, socialt og samfundsmæssigt problem. Identificerede risikofaktorer omfatter svære postoperative smerter, samt psykologiske faktorer som f.eks. stress og dårlig mestringsteknik. 

Langtidsopfølgning af patienterne er vigtig for at kunne påvise kroniske postoperative smerter, men meget få undersøgelser har belyst smerter og rekonvalescens sent i forløbet. Øget kendskab til risikofaktorer for udvikling af både tidlige og kroniske postoperative smerter er desuden afgørende for at kunne identificere de dagkirurgiske patienter, som bør have speciel opmærksomhed hvad angår pleje og behandling. 

Konkluderende mangler der viden om, hvad der sker med de dagkirurgiske patienter efter, at de er blevet udskrevet. Dette ønskes derfor belyst i dette ph.d.-projekt med særlig fokus på postoperative smerter.
Metode, design, hypotese Ph.d.-projektet består af fire delstudier. 

Delstudie 1 (Kontakter til primær- og sekundærsektor på grund af smerter efter ambulant kirurgi: En prospektiv spørgeskemaundersøgelse) er en spørgeskemaundersøgelse til afklaring af omfanget af smerterelaterede kontakter til sundhedsvæsenet efter dagkirurgi, årsager til og udfald af disse kontakter. Yderligere undersøges hvilke patientgrupper man med fordel kunne forbedre behandling, information eller opfølgning. I undersøgelsen indgår såvel gynækologiske, kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter. 

Delstudie 2 (Valg af anæstesimetode ved ambulante gynækologiske indgreb: En randomiseret kontrolleret undersøgelse) er et klinisk lægemiddelforsøg, hvor to forskellige anæstesimetoder (let bedøvelse med blokade i livmoderhalsen og fuld bedøvelse), der bruges under ambulante gynækologiske indgreb, sammenlignes mht. smerteoplevelsen i opvågningen og efter udskrivelsen. 

Delstudie 3 (Undersøgelse af risikofaktorer for udvikling af akutte og kroniske postoperative smerter hos patienter, der får foretaget artroskopisk skulderkirurgi) er en klinisk undersøgelse af risikofaktorer for udvikling af akutte og kroniske smerter efter ambulant kikkertkirurgi i skulderen. Test af patienternes psykiske tilstand, smertetærskel og evne til at hæmme smerte gennemføres før operationen, og patienterne følges op efter 1 uge, 3 måneder og 6 måneder. 

Delstudie 4 (Medicin compliance og akutte postoperative smerter: et interventionsstudie) er et klinisk forsøg, som undersøger om SMS-påmindelser efter udskrivelsen bevirker, at patienter i højere grad følger de anbefalede medicinanvisninger samt om påmindelserne resulterer i bedre smertedækning og færre kontakter til sundhedsvæsenet efter udskrivning. Patienter der får fjernet galdeblæren ved kikkertoperation inkluderes i dette delstudie. 
Forventet anvendelse Et øget kendskab til risikofaktorer for udvikling af både tidlige og kroniske postoperative smerter er afgørende for at kunne identificere de dagkirurgiske patienter, som bør have speciel opmærksomhed, hvad angår pleje og behandling.
Formidlingsplan Der planlægges mindst 4 artikler i internationale peer-reviewed tidsskrifter. Resultaterne vil blive sammenfattet i form af en ph.d.-afhandling og planlægges tillige formidlet gennem foredrag, posters og deltagelse i symposier og konferencer. 
Vejledere Hovedvejleder: 
Lone Nikolajsen, forskningsoverlæge., dr.med. 
Dansk smerteforskningscenter og Anæstesiologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital 

Medvejledere: 
Theis Muncholm Thillemann, afd.læge, ph.d. 
Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital 

Else Tønnesen, professor, overlæge, dr.med. 
Anæstesiologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital 

Klinisk vejleder:
Karen Toftdahl Bjørnholdt, læge, ph.d.-studerende 
Ortopædkirurgisk afdeling, Hospitalsenheden Horsens 
Finansiering Der er givet underskudsgaranti fra Hospitalsenheden Horsens og der søges løbende fondsmidler til dækning af udgifter af ph.d.-projektet. 

Der er opnået fondsstøtte fra: 
• Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond: 100.000 kr. 
Tidsforløb April 2014-2017