Projekt titel  Smerter, livskvalitet, recidiv og adhærencer efter laparoskopisk ventralherniotomi: 
Et klinisk, randomiseret, prospektivt, dobbeltblindet studie af tre fikseringsmetoder samt et dyreeksperimentelt studie  
Navn, uddannelse, universitet

Sanne Harsløf

Sanne Shiroma Harsløf

Ph.d.-studerende, læge.

Aarhus Universitet, Kirurgisk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens.

Formål Denne ph.d består af et klinisk studie (studie 1) og et dyreekperimentielt studie (studie 2). 
Studie 1 
Formål 
Formålet er primært at vurdere forskellen i smerterapporteringen, sekundært vurdere livskvalitet, recidivrate, adhærencedannelse samt arbejds- og social status efter laparaskopisk ventralherniotomi, ved anvendelse af tre forskellige fikseringsmetoder. Nul-hypotesen der ønskes testet er, at der ikke er forskel i postoperativ smerte mellem tre fikseringsmetoder 
Studie 2 
Formål: 
Formålet med det dyreeksperimentelle studie er, at tilvejebringe data som i videst muligt omfang kan analogiseres til forholdene hos mennesker, d.v.s. stor abdominal kavitet, laparoskopisk placering og fiksering (lim, tacks) af store mesh (100 cm2) og lang observationstid (6 – 12 mdr). Formålet er at belyse effekten af forskellige fikseringsmetoder (vævslim, absorberbare, non-absorberbare tacks) på klassiske mesh karakteristika (adhærencer, skrumpning).
Baggrund  Et bugvægsbrok defineres som en frembuling af en eller flere strukturer gennem en defekt i bugvæggens bærende lag. Det viser sig oftest ved en synlig ”bule” samt et varierende antal symptomer: Smerter, forstyrrelser i tarmfunktionen samt i værste tilfælde indeklemning af tarm resulterende i tarmslyng. 
Der opereres årligt ca. 8000 bugvægsbrok i Danmark -i reglen med kikkertkirurgi. Ved operationen lukkes defekten i bugvæggen med et net. De alvorligste komplikationer efter operationen er smerter i op til seks måneder samt dannelse af sammenvoksninger i bughulen og heraf følgende tarmslyng. Herudover er der risiko for, at brokket gendannes. 
Man ved, at kikkertkirurgi er en mere skånsom operation end åben kirurgi. Siden indførelsen af kikkertkirurgi har udviklingen indenfor behandlingen af bugvægsbrok været fokuseret på forskellige net og fikseringsmetoder for at minimere antallet af komplikationer og gendannelser. Nettet kan fastgøres enten med fastsyning, fikseringssøm(vævssøm), vævslim eller kombinationer heraf. Det er på den ene side vigtigt, at nettet fikseres så skånsomt som muligt, så der ikke opstår smerter, men på den anden side ligeså vigtigt at det fikseres så godt, at det ikke skrumper, og brokket derved gendannes. Man har en formodning om, at vævssøm giver mange smerter men få gendannelser, mens vævslim giver få smerter men derimod større risiko for gendannelse. Ved at vælge det rigtige net og den rigtige fikseringsmetode vil man på kort sigt kunne mindske mængden af smerter samt på lang sigt hindre sammenvoksninger, tarmslyng og gendannelse af brokket. 
Der er behov for at få afklaret, hvad der er bedst, hvorfor vi ønsker at lave et klinisk lodtrækningsforsøg med lang opfølgning, der kan vise, hvilken metode der er mest skånsom for patienterne. Ydermere vil vi lave et dyreeksperimentelt studie, der kan vise graden af både skrumpning og sammenvoksninger ved hver metode og dermed belyse årsagen til fundene fra det kliniske studie.
Metode og design Studie 1 
Design, materialer og metoder 
Et klinisk randomiseret, dobbelt-blindet, prospektivt studie, der sammenligner tre forskellige fikseringsmetoder. Patienter med ventralhernier mellem 2 og 7 cm (N=75, 25 i hver gruppe) randomiseres til fiksering af meshen med Glubran II ™(vævslim), Securestrap ™(resorberbar tack) eller Protack ™(non-resorberbar tack). 
Primært endepunkt: 
• Smerter 2. postoperative døgn (Dolo Test, VAS-score). 
Sekundære endepunkter: 
• Livskvalitet præoperativt, 1, 6, 12, 24, 36, 48 og 60 måneder postoperativt (SF-36 spørgeskema, Dolo Test, Carolinas Comfort Scale) 
• Smerter (Dolo Test, VAS-score) præoperativt, dag 1-4, 7, 14 og 1, 6, 12, 24, 36, 48 og 60 måneder postoperativt 
• Recidiv (objektiv us.) 1, 6, 12, 24, 36, 48 og 60 måneder postoperativt 
• Adhærencer efter 48 mdr. (MR-scanning) 
Studie 2 
Design, materialer og metoder 
I 16 Gotlandsfår afprøves 2 typer mesh (Physiomesh™ og Bard Ventralight ST™) på 10 x 10 cm og 3 forskellige fikseringsmetoder (Glubran II ™, Securestrap ™ eller Protack ™). 
Ved laparoskopisk operation får hvert dyr isat 6 mesh. Hver enkelt fikseres med en af de tre fikseringsmetoder. De forskellige mesh og fikseringsdevices placeres samme sted i abdomen på alle dyr, idet det tidligere er vist at adhærencedannelsen er uafhængig af placeringen. 
Primært endepunkt: 
• Graden af adhærencedannelse efter 12 måneder ved de tre metoder målt ved gridprincip 
Sekundære endepunkter: 
• Graden af adhærencedannelse efter 12 måneder ved de tre metoder vurderet ud fra American Fertility Society Classification 
• Graden af adhærencedannelse efter 6 måneder ved de tre metoder (American Fertility Society Classification og gridprincip) 
• Skrumpning af mesh efter 6 og 12 måneder
Forventet anvendelse Studie 1 vil som det første i et randomiseret, prospektivt design sammenligne 3 fikseringsmetoder betydning for en lang række centrale endepunkter indenfor laparoskopisk ventral herniotomi. Uanset om studiet falder positivt eller negativt ud vil dets resultater derfor være værdifulde: Er der forskel i endepunkterne mellem behandlingerne vil man fremover kunne vælge den for patienten mest skånsomme fikseringsmetode og er der ingen forskel vil man kunne vælge den billigste eller nemmeste. I begge tilfælde på et evidensbaseret grundlag. 
Med studie 2 tilvejebringes data med invasive metoder (relaparoskopierne), der ikke kan fås i humane studier. Resultaterne kan bruges til at forklare eventuelle fund i studie 1.
Formidlingsplan Studierne forventes publiceret i anerkendte internationale kirurgiske tidsskrifter, og sammenfattes i en ph.d.-afhandling.
Vejledere Overlæge Hans Friis-Andersen Kirurgisk Afdeling Regionshospitalet Horsens 
Overlæge dr. med. Pål Wara Kirurgisk Afdeling P Århus Universitetshospital 
Læge ph.d. Nellie Bering Zinther Kirurgisk Afdeling Odense Universitetshospital
Finansiering Der er opnået bevilling på 30.000 kr. fra Fonden til Lægevidenskabens Fremme (A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal) 
Der er givet et års af underskudsgaranti fra Hospitalsenheden Horsens. 
Der søges løbende om bevillinger fra diverse fonde.
Tidsforløb Denne ph.d skal laves i kombination med hoveduddannelse i kirurgi. Dvs forskning og klinisk uddannelsesforløb vil køre sideløbende og vil være afsluttet efter 5,5 år, startende 01.03.2012