Styrkelse af vores profil og netværk
På Hospitalsenheden Horsens ønsker vi en innovativ profileringsstrategi, der afspejler medarbejdernes positive indstilling til dét at være ansat på hospitalet. Med henblik på profilering og rekruttering vil vi prioritere en bred markedsføringsindsats, som fx indebærer hospitalets hjemmeside, PR i dagspressen og fagblade samt åbent hus arrangementer.
Den videre og fortsatte udvikling på hospitalet skal sikres gennem nye samarbejder og netværk, fx mellem uddannelsesinstitutioner/universiteter og hospitalet. Vi ønsker at tage initiativ til nye forsknings- og udviklingsprojekter, der kan højne den faglige stolthed og give nogle elektroniske værktøjer, som sikre kvalitet og effektivitet i arbejdsgangene.
Af realiserede tiltag indenfor området er bla.:
Åbent Hus arrangementer
Som et led i profileringsstrategien vil hospitalet åbne dørene for interesserede, som gerne vil vide mere om vores arbejdsplads. Disse arrangementer vil både i form og indhold byde på noget nyt og anderledes, og samtidig være rettet mod bestemte målgrupper. Deltagerne til arrangementerne skal nås gennem annoncer, en pr-indsats og aktivering af medarbejdernes egne netværk.
Fokus på "den gode historie"
For selv at være med til at præge debatten omkring sundhedsvæsenet tager hospitalet gerne selv kontakt til pressen for at fortælle hvilke positive oplevelser og erfaringer der gøres inden for hospitalets rammer - både i forhold til patienter, udvikling og forestående projekter.
Kunst og udsmykning
Vi er opmærksomme på, at god kunst og smukke omgivelser har en positiv indflydelse på såvel patienter og pårørende, som personale. Vi ønsker at lægge temaet ”kunst og udsmykning” i et strategisk spor, og har etableret et netværk med bl.a. Horsens Kunstmuseum og forskellige kunstnere, som får mulighed for at udstille deres værker på hospitalet. Desuden er nedsat et kunstudvalg og udarbejdet en politik for kunst på hospitalet.




