Chill out room
Hospitalets chill out room giver dig mulighed for, på en let måde i forbindelse med dit arbejde, at tage en afslappende stund, få en omgang massage eller ansigtsbehandling, hvis du da ikke foretrækker at brænde noget energi af i træningsområdet. Det hele foregår i lokaler i Terapien på Regionshospitalet Horsens.
Chill out room’et udgør en del af de personalegoder, som velfærdsstrategien understøtter - et gode, som kan give dig lidt ekstra personlig velvære på vej hjem fra arbejdet, eller på din fridag.
For tiden har vi tilbud om pilates, zoneterapi, fitnesstræning, wellnessbehandlinger eller en svømmetur i hospitalets vartvandsbassin.
Vi vil fremover komme med nye tilbud eller skifte rundt mellem forskellige tilbud, så hold dig orienteret her på siden.




