På Regionshospitalet Horsens er vi i gang med en række større ny- og ombygninger. Bl.a. opføres Nye Nord, Akutafdelingen udvides, og det gamle højhus skal renoveres fra top til bund.

Ny- og ombygningerne er indbyrdes afhængige, og derfor skal hospitalets afdelinger igennem en række flytninger til og med 2023. Flytteprocessen er inddelt i 4 etaper, hvoraf 1. etape er den klart største.

Første etape begynder i februar 2019 og forventes afsluttet inden udgangen af maj måned 2019. Konkret skal følgende afdelinger flytte på følgende tidspunkter.

  • Tirsdag d. 19. februar: ’Kirurgisk sengeafsnit’ flytter fra plan 4 i højhuset (destination A8) til niveau 3 og 4 i Nye Nord (destination B4 og B5)

  • Torsdag og fredag d. 21-22. februar: ’Sengeafsnit for Kvindesygdomme’ og ’Klinik for Kvindesygdomme’ flytter fra kvindehuset (destination D2) til niveau 3 i Nye Nord (destination B4)

  • Tirsdag d. 12. marts: ’Intensiv’ og ’Opvågning’ flytter fra plan 2 i højhuset (destination A8) til niveau 2 i Nye Nord (destination B3 og B2)

  • Tirsdag d. 19. marts: ’Operationsgangen’ flytter fra niveau 2 og ud på niveau 2 i Nye Nord (destination B2)

  • Tirsdag d. 30. april: ’Medicinsk sengeafsnit 1’ flytter fra plan 7 i højhuset (destination A8) til plan 4 i det gamle højhus

  • Tirsdag d. 7. maj: ’Medicinsk sengeafsnit 2’ flytter fra plan 6 i højhuset (destination A8) til niveau 1 i Nye Nord (destination B1)

Sådan bliver forløbet på flyttedagen

Vi flytter samtidig med, at afdelingerne har patienter indlagt. Men vi går IKKE på kompromis med patientbehandlingen og patientsikkerheden, og derfor bliver flytteprocessen planlagt til mindste detalje, så at den kan foregå på sikker og tryg vis.

En af de ting, man som patient kan opleve, er et anderledes forløb, da vi forsøger at skåne "flytteafdelingen" mest muligt. Se her, hvordan forløbet kommer til at blive på flyttedagene. 

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Konsekvenser af flytningerne

I takt med at afdelingerne flytter vil destinationerne ændre sig og skiltningen blive opdateret.

Se de seneste destinationer og oversigtskort.

På selve flyttedagene kan man periodevis opleve en afdeling, der ikke er, som den plejer. Der vil være flyttefolk, teknikere mm., og vi flytter rundt på patienter og udstyr. Vi beklager de gener, som bygge- og flytteprocessen medfører. Til gengæld glæder vi os til at vise jer de nye rammer, efterhånden som vi tager fremtidens hospital i brug.

Flere oplysninger:


Kontakt:
Søren Schousboe Laursen
Projektleder, rokade
Byggeri og Anlæg, Regionshospitalet Horsens
Tlf. +45 7842 5038 / +45 5122 4539 
Soeren.Laursen@horsens.rm.dk