Flytning i fuld gang LILLE.jpg

Medicinsk Sengeafsnit 1 og 2 er med godt en uges mellemrum flyttet ud af plan 6 og 7 i højhuset og ind i nye rammer. Begge udflytninger er gået helt efter planen.

Flytningen af såvel Medicinsk Sengeafsnit 1 til plan 4 i højhuset og flytningen af Medicinsk Sengeafsnit 2 til plan 1 i Nye Nord er forløbet helt efter planen.

I alt 54 sengepladser og otte dagshospitals-pladser blev flyttet med ca. en uges mellemrum for at gøre plads til renovering af de to øverste etager i højhuset.

Begge afsnit havde sørget for at planlægge flytningerne grundigt, og derfor blev begge dage gennemført med en god ro og overblik.

Ny destination til Medicinsk Sengeafsnit 2
Patienter og besøgende til Medicinsk Sengeafsnit 1 skal fortsat gå efter destination A8 for at komme til at afsnittet.

Til Medicinsk Sengeafsnit 2 skal de bruge en ny destination, nemlig B1 for at komme til at afsnittet.

Alle indkaldelsesbreve, skiltning, oversigtskort mv. bliver løbende rettet til, så patienter og pårørende fortsat guides til det rigtige sted.

Midlertidig udflytning
Såvel Medicinsk Sengeafsnit 1 som 2 flytter tilbage til dere oprindelige placeringer, når renoveringsarbejdet er gennemført.

Medicinsk Sengeafsnit 1 flytter forventeligt allerede tilbage i midten af 2020, mens Medicinsk Sengeafsnit 2 forventes at flytte retur i løbet af efteråret 2022.