Den økologiske madtilberedning lægger sig op af de gamle husmoderdyder. Maden laves fra bunden og årstidens udbud af frugt og grønt bruges. Det betyder også at der syltes til forråd, når råvareren er i sæson.

Vi arbejder altid på at give patienterne en kulinarisk oplevelse ved måltiderne. For at sikre os råvarer med størst mulig smag og friskhed, arbejder vi med 3 sæsonplaner om året, der afspejler naturens sæsoner uden for hospitalet. Det skal både kunne ses og smages at årstiderne skifter. 

Vi er stolte og glade for, at vi med vores økologiske madproduktion er med at bidrager til et mere bæredygtigt hospital og støtte aktivt op om en ren natur med større mangfoldighed. 

Andelen af økologiske råvarer i køkkenet er nu på 60-90 % og vi har fået tildelt det økologiske spisemærke i sølv. 

Vi arbejder løbende på at øge andelen af økologi. 

Vidste du...

  • Vi bruger kun friske råvarer. 
  • Vi udvælger råvarer efter sæson
  • Vi bager selv alt brød fra bunden

 Sølv mærket