Kikkertoperation for bugvægsbrok
Et bugvægsbrok opstår gennem et svagt sted i bugvæggen, ofte i et ar efter en tidligere operation, men kan også forekomme ved navlen, og sjældnere andre steder i bugvæggen.
Bughinden skubber sig ud gennem det svage sted, og dette tillader en tyndtarmsbøjle eller andet bugindhold at komme i klemme her. Dette kan give anledning til potentielt alvorlige problemer, som kan kræve akut operation.
Et bugvægsbrok bliver ikke bedre med tiden, og det vil aldrig gå væk af sig selv.
Operation er den foretrukne behandlingsform for brok.
Kontakt
Du kan altid kontakte os
Hvis du bliver forhindret
Hvis du ikke kan komme til den tid, vi har givet dig, så ring til os hurtigst muligt på telefon 78 42 73 16 på hverdage mellem kl. 10.00 og 12.00, så vi kan tilbyde tiden til en anden patient
Har du praktiske spørgsmål
Forud for din operation eller behandling, kan du ligeledes kontakte os på telefon 78 42 73 16 på hverdage mellem kl. 10.00 og 12.00.
Har du spørgsmål efter din operation eller behandling
Efter udskrivelsen kan du kontakte Kirurgisk Sengeafsnit 2 på telefon 78 42 62 76.
Gå direkte til:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.