Resultatet bør vurderes af en læge. Hos personer under cirka 65 år lægges hovedvægten på scanningen af lænderyggen. Hos personer over 65 år vægter hofteregionen mest, idet målingerne på lænderyggen kan forstyrres af eksempelvis slidgigtforandringer.

Resultatet fra knoglescanningen sammenlignes sædvanligvis med gennemsnitsværdien for en yngre voksen person af samme køn (den såkaldte T-score). Da de fleste har et mindre knoglemineralindhold end unge voksne, vil T-scoren være negativ. Den laveste T-score af de to scannede regioner (lænderyg og hofte) angiver resultatet.

• Hvis T-score er mindre end -1 har personen nedsat knoglemængde, dette kaldes osteopeni.
• Hvis T-score er mindre end eller præcis -2,5 har personen knogleskørhed også kaldet osteoporose.

Det vigtigste er, at man overholder og bevarer en knoglevenlig livsstil livet igennem. Det gør man ved at:

• Dyrke motion. Sengeleje medfører et hurtigt tab af knogle, hvorimod daglig motion begrænser det aldersbetingede knogletab. Det må gerne være idræt eller dans. Hos ældre vil en halv times gang om dagen være udmærket. Fysisk aktivitet livet igennem nedsætter også risikoen for fald.
  
  
• Få kalcium nok. Hos raske voksne anbefales 800-1000 milligram kalcium om dagen. Dette behov kan dækkes af en halv liter skummetmælk og 2-3 skiver god, mager ost. Hvis man fravælger mejeriprodukter, kan man i stedet tage et kalcium tilskud på 500-1.000 milligram dagligt. Der findes mange kalcium præparater med D-vitamin i handelen som håndkøb. Man kan vælge mellem tabletter, brusetabletter og tyggetabletter. Kalcium-karbonat er det billigste. For at sikre den bedste optagelse fra tarmen, skal kalken tages til måltiderne. Kalcium-citrat/citratmaleat kan tages uafhængig af måltider og har mindre tendens til at give forstoppelse.
  
  
• Få D-vitamin nok. Den daglige danske kost indeholder sædvanligvis ikke tilstrækkelig D-vitamin, og personer med mørk hud, vegetarer og mange ældre får slet ikke nok. I Danmark dannes der ikke D-vitamin i huden i vinterperioden, fordi solen ikke kommer højt nok på himlen til at danne de UV-B stråler, der danner vitamin D i huden. Hos yngre dannes der betydelige mængder af D-vitamin i huden ved ophold i solen i sommerhalvåret, men evnen til at danne D-vitamin i huden ved solbestråling aftager kraftigt med stigende alder. Brug af solbeskyttelse med solfaktor forhindrer også solen i at danne D-vitamin i huden. Der er D-vitamin i fed fisk som sild og makrel, men kun i meget begrænset mængde i mager fisk som torsk og rødspætte. Der er desuden lidt D-vitamin i kød, indvolde og mælkeprodukter. Der er ikke tilsat D-vitamin til fødevarer i Danmark i modsætning til mange andre lande. Voksne under 65 år anbefales et dagligt indtag af D-vitamin på 7,5 mikrogram. Ældre over 65 år tilrådes at opholde sig udendørs i sollys mindst en halv til en hel time dagligt og sikre sig et dagligt indtag af D-vitamintilskud på 10 mikrogram dagligt. Til de fleste personer over 65 år, personer med risiko for knogleskørhed eller påvist knogleskørhed anbefales et tilskud på 20-40 mikrogram dagligt. En almindelig vitamintablet indeholder i de fleste tilfælde 5 mikrogram. Tabletter indeholdende forskellige mængder D-vitamin fås i håndkøb.
  
  
• Undgå tobaksrygning. Hvert sjette hoftebrud kan forklares med rygning. Hvis man stopper med at ryge forbedres knoglemineralindholdet. Din kommune tilbyder et gratis rygestopforløb. Hør mere om forløbene ved at kontakte din kommune eller den nationale Stoplinie på tlf: 80 31 31 31.
  
  
• Undgå alkoholoverforbrug. Alkoholoverforbrug øger risikoen for udvikling af knogleskørhed. Holder man sig indenfor Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger vedrørende alkohol: maximalt 7 genstande om ugen for kvinder og maximalt 14 genstande om ugen for mænd, så er der ikke øget risiko for udvikling af knogleskørhed. 
  
  
• Indrette hjemmet og hverdagen, så risikoen for fald nedsættes. Det vil sige ingen løse tæpper eller ledninger på gulvet, godt lys overalt, håndgreb ved trapper og ved bad. Sygelige tilstande med svimmelhed, faldtendens, nedsat syn eller behandling med nervemedicin, sovemedicin, blodtryksnedsættende medicin og vanddrivende medicin kan øge risikoen for fald.

Har man osteoporose eller er man i fast behandling med binyrebarkhormon og samtidig har osteopeni, er der som oftest behov for medicinsk behandling for at mindske risikoen for knoglebrud.

Der findes forskellige behandlingsmuligheder. Tal med din læge om resultatet af undersøgelsen, og om du skal have behandling mod knogleskørhed.