Kvindesygdomme og Fødsler maj 2019 LILLE.jpg

Mandag d. 3. juni flytter Afsnit for Mor og Barn fra sin nuværende placering ved destination C4 til ny destination D2.

Det nye barselsafsnit er fordelt på to etager og indeholder 15 moderne barselsstuer, hvoraf de fire kan rumme to mødre/børn i spidsbelastningssituationer. Det betyder, at kapaciteten øges fra i dag 14 til 19 mulige barselspladser.

I forbindelse med Afsnit for Mor og Barn er flyttet, er der også gennemført en ombygning på Fødeafsnittet, så kapaciteten nu er øget fra fem til seks fødestuer. Fødestuerne skal dels rumme flere fødsler, dels er der lavet en stue, som kan skærme familier, hvor moderen skal føde et dødt barn. Begge fødestuer er allerede taget i brug.

Flytningen af Afsnit for Mor og Barn betyder, at eventuelle tilsyn til barslende, opfyldning af depoter, medicinrum mm. fra d. 3. juni skal foregå i de nye lokaler.

På begge afsnit glæder personale og ledelse sig til at få de to meget fagligt sammenhængende afsnit til også at ligge fysisk i nærheden af hinanden. De nye rammer giver ekstra potentiale for yderligere samarbejde og sammenhængskraft til glæde for alle.