Livsstilscenter Brædstrup.jpg

Torsdag den 29. august slår Livsstilscenter Brædstrup dørene op for alle med interesse i at høre om mere om centrets tilbud inden for sundhed, kost, motion og mindfulness.

Kom f.eks. og hør om kostens betydning, de officielle kostanbefalinger i praksis og få en lille smagsprøve på den sunde mad.

Oplev også motion i det fri, meditation og mindfulness og hør om centrets genoptrænings- og livsstilsforløb i praksis.

Det vil også være muligt at få lavet et sundhedstjek af sygeplejerskerne på stedet.

Kig forbi og tag endelig venner og familie med. Tilmelding er ikke nødvendig.

Sted: Livsstilscenter Brædstrup, Sygehusvej 20, 8740 Brædstrup.

Tid: Torsdag den 29. august kl. 15.30-18.00

Vel mødt!

Fakta om Livsstilscenter Brædstrup:

  • Centret tilbyder livsstilsophold (hjælp til livsstilsændringer) og intensiv genoptræning.
  • Centret er en del af Regionshospitalet Horsens, Region Midtjylland og det offentlige sundhedsvæsen. Her gælder reglerne om frit sygehusvalg.
  • Centret modtager patienter fra hele landet henvist fra enten egen læge eller en speciallæge. Et ophold som patient på Livsstilscenter Brædstrup er derfor også uden beregning.