På O-løb LILLE.jpg

Hospitalets hjertestophold har de seneste uger været på orienteringsløb rundt i Nye Nord for at øve de nye destinationer og indgange, herunder placeringen af den nye hjertestopvogn på niveau 2.

Når de første patienter rykker ind i Nye Nord tirsdag den 19. februar, så skal vi også være klar til at kunne håndtere et hjertestop i bygningen fra dag ét.

Derfor har hospitalets hjertestophold brugt tid på at øve de nye destinationer og indgange i form af et orienteringsløb arrangeret af hospitalets bygge- og kvalitetsorganisation.

Deltagerne mødtes først til en kort introduktion i forområdet. Herefter blev de inddelt i fire hold og sendt ud på forskellige opgaver. En af opgaverne var at finde den nye hjertestopvogn på niveau 2 og at finde frem til afsnittene 'Kirurgisk Sengeafsnit 1', 'Medicinsk Sengeafsnit 2' samt 'Opvågningen'.

Hjertestopholdets Ascom-telefoner vil altid være opdaterede i forhold til aktuelle flytninger!

Alle nye medarbejdere, som skal være en del af hjertestopholdet, er på orienteringsløb som en del af deres introduktionsforløb.