Ergoterapeutuddannelsen
Kort beskrivelse af uddannelsen
Uddannelsen til ergoterapeut kan tages på en af de syv skoler, der er placeret rundt om i landet. Uddannelsen består af en teoretisk del (den største del), der foregår på skolen, og en praktisk del (kaldet klinisk undervisning) på et praktiksted.
Grundelementet i ergoterapiuddannelsen er en viden om menneskets mange daglige aktiviteter, og hvordan disse aktiviteter påvirker menneskets helbred i positiv eller negativ retning. De menneskelige aktiviteter ses i sammenhæng med det enkelte menneskes ressourcer og funktionsbegrænsninger samt de muligheder og begrænsninger, der findes i den enkeltes omgivelser.
Ergoterapifaget, der omhandler menneskelig aktivitet, støttes af viden fra fag som anatomi, fysiologi, sygdomslære, psykologi, pædagogik, samfundsfag m.m.
I den kliniske undervisning er den studerende knyttet til en uddannet ergoterapeut (klinisk underviser) der hjælper den studerende til at anvende den teoretiske viden fra skolen i rehabilitering af patienter. Den studerende bevæger sig i praktikken fra det observerende til det selvstændigt udøvende.
Faktaboks:
Antal studerende/elever pr. år på hospitalet | To studerende fire gange årligt |
Uddannelsens varighed i alt | 3½ år |
Skole for teoretisk uddannelse | |
By for Teoretisk uddannelse | Århus |
Antal praktikophold i studiet/uddannelsen | Fire. Kun det ene kan foregå på Regionshospitalet Brædstrup |
Praktikopholdets placering i studiet/uddannelsen | 3. eller 4. semester |
Praktikopholdets varighed pr. studerende/elev | Otte uger |
Samlet tid på hospitalet pr studerende/elev | Otte uger |
Ekstern evaluering:
Der foregår ingen ekstern evaluering i forbindelse med praktikkerne.
Interne evaluering:
| Hvor | På Regionshospitalet Brædstrup |
| Hvordan | Kun for studerende i 3.-semester praktik. Den studerende skriver en kort synopsis om en patient og viser på eksamensdagen en behandling af patienten. Efterfølgende eksamineres den studerende kort (10 minutter) i formålet, forløbet og udbyttet af den viste behandling. |
| Hvem | Til stede ved eksaminationen er den studerende, patienten (ved behandlingen), den kliniske underviser (eksaminator) og en ergoterapilærer fra ergoterapeutuddannelsen (eksaminator). |
Uddannelsesansvarlig:
Klinisk underviser Mette Egelund Mondrup
Mail: mette.mondrup@horsens.rm.dk
Tlf.: 7842 9572
Yderligere oplysninger:
Ergoterapeutuddannelsen i Århus.









