Speltkerneboller
Ingredienser
30 stk.
- 3 dl vand
- 3 dl speltkerner
- 2 spsk olie
- 4 dl minimælk
- 2 dl kvark
- 0,5 pakke gær
- 1 tsk sukker
- 1 tsk salt
- 700 g hvid hvedemel
Tip!
Bollerne kan fryses efter bagning.
Hvis du ikke har kvark, kan du bruge et andet magert surmælksprodukt.
Fremgangsmåde
Bring vandet i kog i en gryde og tilsæt speltkerner. Kog kernerne ved svag varme og under låg i ca. 15 min.
Hæld kernerne i en skål. Tilsæt mælk og kvark. Rør gæren ud heri og tilsæt
sukker, salt og lidt af hvidhvedemel.
Tilsæt herefter olie og hvidhvedemel lidt efter lidt. Slå dejen godt sammen med en grydeske.
Tildæk skålen og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1½ time.
Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem.
Del dejen i ca. 30 boller. Læg bollerne på en plade med bagepapir og lad dem efterhæve tildækkede i ca. ½ time.
Pensl bollerne med vand og drys dem med mel.
Bag bollerne midt i ovnen i ca. 15 min. ved 200 grader.
Næringsindhold
Energi pr. 100 g: 198 kcal
Fedt pr 100 g: 3,27 g
Kulhydrat pr. 100 g: 31,1 g
Kostfibre pr. 100 g: 5,24 g
Salt, NaCl pr 100 g: 0,37 g