|
Studie 1: Prævalensen af cøliaki blandt mænd og kvinder henvist til fertilitetsbehandling på offentlige danske fertilitetsklinikker.
For at estimere prævalensen af cøliaki blandt fertilitetspatienter laver vi et tværsnitsstudie af 1200 mænd og kvinder henvist til fertilitetsbehandling ved 2 offentlige danske fertilitetsklinikker. Antallet af patienter er fastsat på baggrund af en styrkeberegning. Vi inkluderer par, som er henvist til fertilitetsbehandling på en offentlig fertilitetsklinik i Danmark, og som læser og forstår dansk. Par med bopæl uden for Danmark, single kvinder samt homoseksuelle par eksluderes fra studiet. Patienterne informeres mundtligt og skriftligt om studiet ved første konsultation i fertilitetsklinikken og vi indhenter skriftlig informeret samtykke.
De inkluderede patienter udfylder to spørgeskemaer – et specifikt vedrørende gastrointestinale symptomer (the Gastrointestinal Symptom Rating Scale (GSRS) (23)) og et med en række spørgsmål vedrørende fertilitetshistorie, andre sygdomme og kostvaner. Vi analyserer spørgeskemaerne med henblik på at identificere eventuelle prædiktorer/symptomer, som karakteriserer patienter, med ubehandlet cøliaki.
Efter inklusion tages blodprøver, som sendes til analyse for IgA Transglutaminase (IgA TG). For at sikre os at patienten ikke har IgA mangel måles også total IgA. Er total IgA < 0,80 g/l måles istedet IgG Deamideret Gliadin Peptid (DGP). Er udfaldet af blodprøven IgA TG > 7 enheder/ml og normal total IgA eller DGP > 3 enheder/ml bliver patienten henvist til gastroskopi med vævsprøver på Hospitalsenheden Horsens, hvor vi udtager 4-6 vævsprøver fra tyndtarmen. Vævsprøverne sendes til histologisk undersøgelse ved Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital. Der laves histologiske undersøgelse som klassificeres efter Marsh kriterierne, som inddeler vævsforandringerne efter sværhedsgrad:
- Marsh stadie 0: Normal duodenal mucosa
- Marsh stadie 1: Forhøjet antal af intra-epithelial lymphocyter (IELs), normalt flere end 25 per 100 r
- Marsh stadie 2: stadie 1 + crypt hyperplasia
- Marsh stadie 3 (a,b,c): Forhøjet IELs, crypt hyperplasia og delvis, subtotal eller total villous atrofi
Marsh stadie 3 (a,b,c) er de klassiske læsioner forårsaget af aktiv cøliaki. Stadie 1 og 2 indikerer mildere læsioner og dermed mindre sygdomsaktivitet. Marsh stadie 0, men positiv IgA TG eller positiv IgG DGP er sjælden, men kan indikere latent cøliaki. Patienter med Marsh stadie 0 vævsprøver bliver ikke klassificeret med diagnosen cøliaki. Patienter med Marsh stadie 1-3 (a,b,c) klassificeret vævsprøve bliver i dette studie klassificeret med diagnosen cøliaki.
I samarbejde med professor Holger Jon Møller, Aarhus Universitetshospital og ledende overlæge Tina Parkner, Hospitalsenheden Horsens, udføres studiet om korrelation af niveauet af markøren sCD163 i blodet og graden af slimhinde-nedbrydning i tarmen. Alle inkluderede patienter får sammen med de øvrige screeningsblodprøver målt sCD163 i blodet. Niveauet af sCD163 i blodet sammenholdes med graden af Marsh stadiet af vævsprøverne taget på patienter med positive screeningsblodprøver.
Patienter med cøliaki bliver tilbudt opfølgning ved en gastroenterolog på Hospitalsenheden Horsens og vejledning ved hospitalets kliniske diætist med henblik på kostomlægning til en gluten-fri diæt.
Alle mænd afleverer rutinemæssigt en sædprøve i forbindelse med udredningen på fertilitetsklinikken. Denne rutine sædprøve undersøges for sædcellernes bevægelighed og antal. Mænd med cøliaki vil før og efter 3 måneders gluten-fri diæt blive bedt om en ekstra sædprøve, som analyseres for DNA-struktur. Før og efter sædprøver sammenlignes med henblik på at vurdere om sædstrukturen er forandret efter gluten-fri diæt.
Studie 2: Cøliaki og fertilitetsbehandling, antal fødsler, graviditeter uden for livmoderen og spontane aborter.
For at undersøge om diagnosen cøliaki er forbundet med flere graviditeter uden for livmoderen, spontane aborter, færre fødsler og flere fertilitetsbehandlinger laver vi et historisk kohorte studie, hvor vi anvender data fra Landspatientregisteret (LPR), IVF-registeret og CPR-registeret. Fra LPR identificeres alle kvinder med diagnosen cøliaki (Diagnosekoderne:1977-1993 ICD-8 269.00 + 269.98 og 1994-2014 ICD-10 K90.0). Fra LPR udtrækker vi ligeledes oplysninger om antal fødsler, graviditeter uden for livmoderen og spontane aborter og fra IVF-registeret udtrækker vi oplysninger om hvorvidt kvinden har været i fertilitetsbehandling. Kvinderne bliver kategoriseret i diagnosekategorier i forhold til tidspunktet for diagnosen cøliaki og udfaldet. Kvinder med cøliaki registreret før deres 20 års fødselsdag betragtes som værende behandlet for deres cøliaki og for denne gruppe kigger vi fremad i resten af deres liv (helt frem til død eller 2014) og ser på antal af udfald. Kvinder registreret med cøliaki efter deres 20 års fødselsdag analyseres bagudrettet fra diagnose tidspunktet i forhold til antal udfald og de betragtes som ubehandlet for deres cøliaki (i den periode var diagnosen endnu ikke stillet). Vi udtrækker en kontrol-kohorte på 10 kvinder uden cøliaki pr kvinde med cøliaki (matchende på alder) fra CPR-registeret. Herefter opgør vi andelen af fødsler, graviditeter ude for livmoderen, spontane aborter og fertilitetsbehandling i de to kohorter og undersøger også om der er forskel i kategorierne ”behandlet cøliaki” og ”ubehandlet cøliaki”.
Studie 3: Beskrivelse af udvikling og mønstre af diagnosticeret cøliaki i den danske befolkning
For at beskrive udvikling og mønstre af diagnosticeret cøliaki i den danske befolkning anvendes data fra Landspatientregisteret. Her indhentes data på alle individer som har fået diagnosen cøliaki i perioden 1977 til 2014 (Diagnosekoderne:1977-1993 ICD-8 269.00 + 269.98 og 1994-2014 ICD-10 K90.0). Herefter beskrives køn, alder og andre sygdomme på disse individer med beskrivelse af udviklingen over tid. Det forventes at studiepopulationen består af ca. 5000 individer.
|
