- et medmenneske at tale med.

Der kan være mange forskellige grunde til, at man gerne vil tale med en præst. Det behøver ikke at være en religiøs samtale.

Det kan være en samtale, hvor der ‘bare’ er brug for et medmenneske, én der har tid til at lytte, og hvor alt menneskeligt kan drøftes.

Præsterne er et tilbud om en samtalepartner til at snakke tingene igennem med, og de har tavshedspligt.

Præsterne kan bruges af både patienter, pårørende og personale uanset situation og trosretning. Ej heller spiller det nogen rolle, om man er medlem af Folkekirken eller ej.

For eksempel kan du bruge præsterne til samtale om tro, tvivl, håb, frygt og sorg. Mulighederne er mange og helt på den enkeltes betingelser.

Du kan kontakte præsterne direkte på nedenstående telefonnumre eller ved at henvende dig til hospitalspersonalet – og husk: du er aldrig til ulejlighed!

Præsterne er også til rådighed, hvis der er ønske om for eksempel dåb, nødvielse, andagt, nadver eller lignende.

Ønsker du kontakt med en anden præst end hospitalspræsten, for eksempel sognepræsten hjemmefra eller en præst fra et andet kirkesamfund, vil hospitalspræsten være behjælpelig med at formidle kontakten.

 

Hospitalspræst Line Rudbeck varetager samtaler med patienter, pårørende og personale. Samtalerne kan foregå individuelt og i grupper. Line varetager desuden undervisning af personale. Line er tilknyttet Enhed for Lindrende Behandling og Gudenå Hospice. 

Line kan træffes på 

Tlf. 2449 0229
Mail: linrud@rm.dk

 IMG_9910_red.jpg

 

Hospitalspræst Naja Bisgaard Krogh varetager samtaler med patienter, pårørende og personale med fokus på gravide, barslende og par i fertilitetsbehandling. Samtalerne kan foregå individuelt og i grupper. Naja varetager desuden undervisning af personale.

Naja kan træffes på 

Tlf. 2361 0704
Mail: najakg@rm.dk

IMG_9921_red.jpg  

 

Sognepræst Mette Bock er tilknyttet Psykiatrisk Afdeling. Hun varetager samtaler med patienter og pårørende individuelt og i grupper. Mette Bock er tilstede på afdelingerne torsdag eftermiddage. 

Mette kan træffes på 

Tlf. 3174 1958
Mail: mebo@km.dk

Mette Bock.jpg


Læs mere om hospitalspræstens tilbud i pjecen 'En at tale med'.

Kontakt

Line Rudbeck
Hospitalspræst
Tlf. 2449 0229
Mail: linrud@rm.dk

Naja Bisgaard Krogh 
Hospitalspræst
Tlf. 2361 0704
Mail: najakg@rm.dk

Hvis det ikke er muligt at træffe nogen af hospitalspræsterne,
kan du prøve at kontakte en af de andre præster i Horsens provsti.