at patienten:

• ser/hører noget, andre ikke fornemmer.
• forandret opførsel.
• svært ved at koncentrere sig.
• skiftende uro i løbet af døgnet, ofte uro om natten.
• kan ikke skelne mellem virkelighed og fantasi.
• usammenhængende tale og sammenblanding af tid, sted og personer.
• angst, vrede, mistillig og tristhed.

Ofte er det en kombination af forskellige faktorer, som f.eks.:

• manglende søvn.
• forstyrret eller mangelfuld funktion af vigtige organer (nyrer, lever eller lunger).
• bivirkninger fra medicin.

• skabe en rolig atmosfære med genkendelige ting i patientens omgivelser.
• undgå unødvendige indtryk, f.eks. radio/tv og mange personer.
• orientere patienten om tid og sted.
• fortælle, hvem der er på stuen.
• undgå diskussioner med patienten, da det kan udløse vrede og frustrationer.
• anvende korte sætninger.
• huske, at patienten anvender vanlige personlige hjælpemidler, f.eks. briller og høreapparat.
• forsøge at have perioder, hvor du som pårørende kan hvile dig. Få støtte af andre pårørende til patienten.
• bruge personalet.

Delirium går altid over igen, men det er forskelligt, hvor lang tid det tager. Når patienten er ude af evt. respirator, kan det være godt at få talt om oplevelserne. Det er ikke sikkert, at patienten kan forstå, at de uvirkelige oplevelser ikke har fundet sted i virkeligheden. Støt hinanden. Det kan være en voldsom oplevelse for både patienten og pårørende, uanset om patienten har været urolig eller tilbagetrukken.

Personalet vil støtte jer og vejlede jer. I er altid velkommen til at spørge personalet om hjælp, både under og efter tilstanden.