Tiden efter indlæggelse i Intensiv

Under opholdet i Intensiv har din døgnrytme sandsynligvis været anderledes end normalt. Mange har svært ved at sove og finde hvile pga. støj fra omgivelserne, lys, angst, mareridt eller smerter (se også under "psykiske reaktioner"). Din søvn kan også være påvirket, når du kommer hjem. Du kan opleve at have svært ved at falde i søvn, eller at du vågner flere gange i løbet af natten.

Hvis du har søvnproblemer, kan du prøve at læse eller høre beroligende musik. Nogen har også gavn af afslapningsøvelser eller rygmassage. Undgå te, kaffe og alkohol i større mængder, da disse drikke påvirker søvnen.

Sandsynligvis vil din søvn blive bedre i takt med, at du bliver mere fysisk aktiv i dagtiden. Hvis dine problemer med at sove er vedvarende, kan du kontakte din læge, som kan hjælpe dig.

Efter indlæggelsen i Intensiv, vil du sikkert føle dig mere træt og svag end normalt. Kroppens muskler mister styrke under en indlæggelse. Jo længere tid du har været indlagt, desto længere tid har du brug for til at komme dig igen. Du vil langsomt kunne klare mere, men det kan tage måneder med træning at genvinde muskelkraften.

Du har sandsynligvis fået mad gennem en sonde (en plastikslange, som ligger gennem næsen ned i mavesækken), mens du har været indlagt i Intensiv. Hvis du har været i respirator under indlæggelsen, kan du opleve at være øm i halsen efterfølgende. Måske er din synkefunktion påvirket - dette kaldes fejlsynkning. Under indlæggelsen vil ergoterapeuten hjælpe dig med øvelser, der styrker synkefunktionen og vejlede i forhold til at ændre på kostens konsistens for en periode.

Behandling med forskellige typer medicin kan medføre, at maden smager anderledes end før indlæggelsen. Maden kan have metalsmag eller smage ekstra salt eller sødt, så du får mindre lyst til at spise. Det er normalt og vil fortage sig igen.

Generel muskelsvækkelse kan også medføre appetitløshed. Hvis din appetit er lille, kan det hjælpe at spise mange små måltider i løbet af dagen for at få ernæringsbehovet dækket.

Hvis du har hvide belægninger på tungen, og det måske er smertefuldt at synke, kan det være svamp som følge af behandling med antibiotika. Kontakt din læge, som kan behandle det.

Det er vigtigt, at du spiser og drikker for at genvinde dine kræfter. Fedt giver mest energi. Det er derfor vigtigt, at maden indeholder en del fedt, når appetitten er lille. Fedt findes hovedsageligt i smør, mayonnaise, fløde, sødmælk, fed ost, fed kød, fed fisk samt desserter.

Protein er kroppens "byggemateriale". Når man er syg, nedbrydes proteiner i muskler og væv i større grad end sædvanligt. Proteinerne fra maden bruges til at undgå, at nedbrydningen bliver for stor. Proteiner findes især i kød, fisk, fjerkræ, æg, ost samt mælkeprodukter. Du kan købe specialfremstillede drikke med ekstra proteiner og vitaminer på apoteket. Din læge kan skrive en recept på ernæringstilskud.

Sørg også for at drikke rigeligt væske i løbet af dagen for ikke at blive dehydreret.

I forbindelse med din sygdom har du måske haft brug for en respirator, til at hjælpe dig med at trække vejret. Respiratoren hjælper luft ned i dine lunger gennem et plastikrør, som er lagt ned i dit luftrør, eller gennem et lille hul på forsiden af halsen. Plastikrøret forbindes til respiratoren og hjælper på den måde luften ned i lungerne. Begge metoder kan give ondt i halsen og hæshed efter, at det er fjernet.

Både respiratorbehandling og måske også din sygdom kan føre til, at du let bliver forpustet. Mens du er indlagt, vil fysioterapeuten hjælpe dig med øvelser, som styrker din lungefunktion. At komme op at sidde i en stol og lave øvelser forbedrer din lungefunktion.

Du kan fortsætte træningen med en PEP-fløjte, når du kommer hjem for at styrke din lungefunktion.

Hvis du stadig oplever gener fra luftvejene, når du kommer hjem, kan du kontakte din læge.

Respiratorbehandling kan gøre din stemme hæs. Du kan også være tør i munden og din spytproduktion kan være nedsat. Det kan være ubehageligt og gøre det svært at tale og synke. Det hjælper at drikke rigeligt.

Smerter i kroppen kan skyldes sårsmerter efter en eventuel operation. Det kan også være mere generelle smerter pga. langvarigt sengeleje eller nervesmerter efter en infektion i kroppen. Det er vigtigt, at du fortæller din læge om smerterne, så du kan få den rette hjælp.

I forbindelse med din indlæggelse, har du haft en slange liggende igennem urinrøret op i blæren (et kateter). Når kateteret fjernes igen, kan du i starten have svært ved at kontrollere din blærefunktion. Blærefunktionen normaliseres oftest af sig selv. Urinen kan have ændret farve pga. den medicin, som du har fået under indlæggelsen. Dette fortager sig også af sig selv.

Vandladningsproblemer kan også skyldes blærebetændelse. Hvis du har blod i urinen, har brændende eller sviende smerte, når du har vandladning eller ikke kan lade vandet, skal du kontakte din læge.

Dit mave-tarm-system kan være påvirket af f.eks. medicin og sengeleje. Dette kan have indvirkning på din fordøjelse i form af enten diarré eller forstoppelse. Kontakt din læge hvis du har symptomer, der bekymrer dig, f.eks. at du ikke kan komme tilbage til din normalvægt, eller at din afføring ikke normaliseres over tid.

Sygdom og behandling kan bevirke, at din hud bliver tør og kløende. Det kan hjælpe, at smøre huden med en fed creme. Der kan være ar efter diverse slanger, som bliver mindre synlige med tiden.

Du kan opleve hårtab, men håret vokser sædvanligvis ud igen. Det kan dog have en anden struktur end tidligere.

Både hørelse, syn, lugtesans, følesans og smagssans kan være påvirket af forskellige typer af medicin. Synssansen og din evne til at fokusere kan være påvirket af din generelle mentale tilstand. Ting, der kommer i berøring med huden, kan føles anderledes end normalt, og du føler måske en prikkende fornemmelse i dele af din krop.

Nedsat lyst til sex efter indlæggelsen kan skyldes fysiske faktorer som f.eks. generel træthed, smerter eller lufthunger. Psykologiske faktorer som angst for sygdom eller følgerne deraf samt ændret kropslig udseende kan også påvirke sexlysten. Det kan gavne at tale om årsagerne.

Som kvinde kan du opleve, at din menstruation udebliver i en periode pga. vægttab eller din sygdom.

Efter længerevarende indlæggelse med kritisk sygdom er det normalt at opleve psykiske reaktioner. Reaktionerne er forbundet med din sygdom, opholdet i Intensiv, forandret kropsbillede og den medicinske behandling, som du har modtaget.

Du kan opleve humørsvingninger. Måsker bliver du let irriteret og ked af det, måske er du bekymret for, hvor lang tid genoptræningen tager eller tanken om, at skulle blive syg igen.

Du kan efterfølgende også opleve psykiske reaktioner i form af angst, hallucinationer, vrangforestillinger, mareridt, hukommelsestab, koncentrationsbesvær eller depression.

Det er vigtigt, at du taler med dine pårørende og/eller en sundhedsfaglig person, hvis du oplever, at have psykiske reaktioner, som påvirker din hverdag og genoptræning.

Det kan føles stressfyldt at komme sig efter indlæggelse. Stress igennem længere tid er uhensigtsmæssigt, så det er vigtigt, at du taler med din læge, om hvordan du kan hjælpes.

Du vil sandsynligvis opleve at have forskellige følelser og tanker omkring at skulle forlade hospitalet, hvilket er helt normalt. Du vil ikke få den samme støtte, som du havde på hospitalet, og det kan være en svær tid for dig og dine pårørende. Du skal i gang med at genoptræne din krop og vil måske opleve, at dette kan være en hård og svær proces. De aktiviteter, som du kunne foretage dig før din sygdom, tager måske ekstra tid og energi nu. For nogle personer kan det vare op til 1,5 år at komme sig helt ovenpå kritisk sygdom og en længerevarende indlæggese i Intensiv.

Det er en stor omvæltning at komme hjem, så giv dig selv tid og plads til at vende tilbage til dit normale hverdagsliv. Vær ikke tilbageholdende med at spørge om hjælp og tal med dine pårørende om, hvordan du har det, og hvorfor du reagerer, som du gør.

Selvom du er udskrevet fra hospitalet og er i gang med din genoptræningsplan, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du er klar til at genoptage dit normale hverdagsliv med arbejde, fritidsinteresser og social kontakt. Hvis du arbejdede før din sygdom, kan det være nødvendigt at nedsætte arbejdsmængden i en periode. Tal med din chef og dine kollegaer om din nuværende situation og aftal med dem hvordan du kan starte op på arbejdet igen. Du kan også tale med en socialrådgiver i din kommune.

Når du er udskrevet fra hospitalet vil din læge overtage din behandling. Din læge kan være behjælpelig med at forklare dit sygdomsforløb samt ved behov henvise dig til psykolog, diætist, ergo- eller fysioterapeut.

Du er velkommen til at kontakte Intensiv med henblik på afklaring af eventuelle spørgsmål i forhold til din behandling og pleje i løbet af din indlæggelse. Du er altid velkommen til at besøge afsnittet.

Koordinator i Intensiv kan kontaktes på tlf. 79 42 99 02.

Patientinformation på ICUs hjemmeside (du kan få printet dette bilag i afdelingen).