Lårbensbrud hos børn

Børn med lårbensbrud bliver behandlet ved at få anlagt et plasterstræk på begge ben. Barnet lejres med begge ben ophængt lodret i strækket og bagdelen svævende. Forud for anlæggelsen af plasterstrækket får barnet smertestillende medicin.

Formålet med strækket er at holde bruddet på plads, mens det heler. Strækket modvirker musklernes tendens til at forskyde bruddet og begrænser smerterne.

Bruddet heler op med en lille forkortning af benet. Dette udlignes senere og vil ikke have nogen betydning på lang sigt.

Behandlingen varer i 4-6 uger. Der bliver taget røntgenbilleder en gang om ugen, så vi kan følge med i helingen. Barnet må bevæge sig frit i strækket, men i starten vil barnet ligge helt stille. Når barnet ikke har så mange smerter længere og har vænnet sig til situationen, vil det bevæge sig mere og mere. Nogle børn kan næste vende sig om på maven. Det må de gerne.

Selvom jeres barn ligger med benene i stræk, er det muligt at komme hjem. Barnet kan komme hjem, når I, som forældre, er trygge ved at have jeres barn med hjem. I vil under indlæggelsen få hjælp og vejledning til at kunne klare plejeopgaven hjemme.

Desuden er det muligt at få hjælp fra en hjemmesygeplejerske.

At passe barnet i hjemmet indebærer, at en af jer har orlov fra arbejdet. Desuden skal det være muligt at køre den anvendte hospitalsseng ind i hjemmet.

Transporten frem og tilbage til kontrollerne på hospitalet foregår med en liggende transport. Det er vigtigt altid at være klar i god tid. Hospitalet sørger for at bestille transporterne.

Strækket bindes fast under transporten. En sygeplejerske vil vise jer, hvordan det gøres. Husk at løsne det, når i er kommet hjem igen.

Inden vi udskriver jeres barn vil sygeplejersker i sengeafsnittet vejlede jer i den daglige pleje og observationerne.

• Bagdelen skal hænge frit, så du kan få en flad hånd under.
• Den yderste bandage fjernes dagligt og du tilser huden der. God hudpleje er vigtigt. Se også efter folder ved knæene. Når bandagen lægges på igen må den ikke være for stram. Se på føddernes farve, følesans og bevægelighed.
• Knoerne, akillessenen, ryg og arme efterses for trykmærker.
• Benene skal hænge lige højt. Dette kan du tjekke ved, at hælene er ud for hinanden, når benene er strakt.

Hvis plastret løsner sig eller der er folder på huden, skal du kontakte Ortopædkirurgisk Klinik eller hjemmesygeplejersken alt efter, hvad I har aftalt ved udskrivelsen.

Under indlæggelsen vil vi finde frem til den smertebehandling, der virker bedst for jeres barn.

Det kan være nødvendigt at give lidt muskelafslappende eller beroligende medicin, da der de første dage kan komme nogle "spjæt" i benet, der giver smerter.

På grund af sengeleje og smertestillende medicin kan jeres barn få hård mave. Husk at hjælpe barnet til at få dækket sit væskebehov og afhjælp med f.eks. rosiner eller svesker. Det kan være nødvendigt at give barnet afføringsmiddel. Her anbefales f.eks. Laktulose eller Movikol, som kan købes i håndkøb på apoteket.

Strækket bibeholdes indtil bruddet ved undersøgelse virker fast og røntgenbilleder viser solid heling.

Strækket tages af i Ortopædkirurgisk Klinik og det kan være en grim oplevelse for barnet, da det nu skal til at vende sig til en ny stilling. Personalet i klinikken fortæller jer om forløbet og hvordan I bedst kan støtte jeres barn.

Efter strækket er fjernet må barnet bevæge sig frit i sengen. Belastningsgraden på barnets ben aftales individuelt med lægen. Det er vigtigt, at barnet selv bestemmer tempoet for, hvor hurtigt det er klar til at vende sig, rejse sig på knæ eller fødder.

Efter udskrivelse kan I altid kontakt Ortopædkirurgisk Klinik, hvis I føler jer usikre eller utrygge.

Da jeres barns sygdom strækker sig over længere tid, er det muligt at få bevilliget orlov til pasning. I skal henvende jer til en sagsbehandler i jeres kommune.

Uheldet, smerterne og den aktuelle indlæggelse medfører store omvæltninger i barnets og hele familiens hverdag. Det hjælper at tale om det og at lade barnet tegne og lege forløbet igennem, gerne mange gange.

Børn reagere meget forskelligt på indlæggelse. Ofte ses:

• at barnet går tilbage i udvikling.
• at barnet bliver trodsigt og vred. Specielt på dem, som barnet føler sig mest tryg ved, nemlig forældrene.
• at barnet klamrer sig til sine forældre og ikke vil lade dem ude af syne.

Også i denne følelsesladede situation har barnet brug for, at personalet og forældrene sætter grænser og overholder aftaler.

Efter udskrivelsen kan der komme en periode, hvor især mindre børn vil hænge på forældrene, virke pylrede og have let til vrede. Der kan komme spise- eller søvnforstyrrelser og forbigående urenlighed. Det bedste I, som forældre, kan gøre er at tage det roligt, vise kærlighed og overbærenhed.

Barnet har brug for at føle sig tryg og ønsker, at alt er ved det gamle.

Mange børn har også brug for at tale meget om sygehusopholdet, evt. tegne om det. Det hjælper barnet med at få afreageret for de oplevelser det har haft på sygehuset. I er meget velkomne til at besøge afdelingen efter udskrivelsen. Ring evt. for at høre, hvornår jeres kontaktsygeplejerske er på arbejde.