Kravet til regionerne om en årlig produktivitetsstigning på to procent bortfalder permanent med den nye økonomiaftale, som regeringen og regionerne har indgået. Hospitalerne skal i stedet tilrettelægge patientforløb med færre ydelser og færre akutte genindlæggelser.

Hvor sundhedsvæsenet tidligere var udfordret af lange ventelister, så er udfordringen nu, at der ikke er råd til at give stadig flere ydelser til den enkelte borger, mens andelen af ældre stiger.

Derfor indeholder den nye økonomiaftale, som regeringen og landets regioner indgik natten mellem den 4. og 5. juni, bl.a. en ny styringsmodel, som skal sikre aktivitet tættere på borgerne. Det er den såkaldte 'nærhedsfinansiering'.

Ny styringsmodel

Den nye aftale lægger op til, at hospitalerne fremover skal tilrettelægge patientforløb med færre ydelser og sikre færre akutte genindlæggelser.

Målet er at intensivere en udvikling, hvor mere behandling rykker tættere på patienten hos den praktiserende læge eller i kommunen – eventuelt ved hjælp af ny teknologi hjemme hos patienten. Aftalen omfatter specifikt sådan en udvikling for patienter med KOL og diabetes.

Regionerne skal arbejde med fem indikatorer i forbindelse med princippet om nærhedsfinansiering:

  • Reduktion i antal sygehusforløb pr. borger
  • Reduktion i DRG-værdi pr. kroniker med KOL og/eller diabetes
  • Reduktion i andelen af indlæggelser, der fører til en akut genindlæggelse indenfor 30 dage
  • Stigning i andel af virtuelle sygehusforløb
  • Implementering af digitale løsninger til sammenhæng for patienten (implementeringsplan for systemtilpasninger
  • til datadeling).

Regeringen siger til gengæld endeligt farvel til kravet til regionerne om at øge produktionen med to procent om året uden ekstra finansiering. Det samme gælder meraktivitets-puljerne, som regeringen vil bede folketinget om at fjerne. Meraktivitets-puljerne har været på 1,5 mia. kr, som nu lægges over i puljen for nærhedsfinansiering. Der er således ikke tale om nye penge men nye krav og rammer.

Endelig omfatter den nye økonomiaftale også et regionalt teknologibidrag, som er et bidrag til prioritering af bedre behandling og kapacitet til håndtering af det udgiftspres, der er forbundet med den demografiske udvikling, altså når der kommer flere borgere i optageområdet.

Økonomien til næste år

På bundlinjen er der en milliard kroner ekstra til sundhedsvæsenet i regionerne i 2019. Af disse er 200 millioner kroner øremærket til psykiatri. Pengene skal deles mellem de fem regioner og kan delvist finansiere de øgede udgifter til flere ældre og flere kroniske patienter samt vækst i dyr sygehusmedicin.

Det er endnu for tidligt at sige, hvor meget Region Midtjyllands andel af den ekstra milliard vil hjælpe på Region Midtjyllands aktuelle udfordringer med at få budgettet for 2019 til at hænge sammen. Det arbejder regionsrådet med for øjeblikket.

Læs mere om årets økonomiaftale mellem regeringen og regionerne i pressemeddelelse fra Region Midtjylland.
Her finder du også link til selve aftalen.