Rundvisning Nye Nord LILLE.jpg

 

Du kan stadig nå at komme på rundvisning i Nye Nord, inden bygningen skal gøres helt klar til de første patienter.

 

Hospitalets byggeorganisation har igennem de seneste uger tilbudt rundvisninger i det nye hospitalsbyggeri Nye Nord for alle interesserede medarbejdere.

 

Og der er fortsat nogle datoer og tider at tage af, hvis du endnu ikke har været på rundtur i det nye byggeri og hørt om, hvordan byggeriet, indretningen og de tilhørende arbejdsgange hænger sammen med det øvrige hospital.

 

De ledige tider er:
• 21/11 kl. 9-10
• 28/11 kl. 14:30-15:30

 

Du kan bare møde op på den dato og det tidspunkt, som passer dig bedst. Der er ingen tilmelding.
Mødested er ved indgang A (hovedindgangen).

Indretningen af Nye Nord:

 

Nye Nord fordeler sig over fire etager og kælder.

·         Niveau 1 kommer til at indeholde klinikkerne. Først skal niveau 1 dog bruges til sengestuer, mens højhuset renoveres.

·         Niveau 2 er det akutte plan med fem nye operationsstuer samt et afsnit med intensiv og opvågning, herunder et perioperativt område. Akutområdet etableres i niveau med hospitalets nuværende operationsgang og akutafdeling.

·         På de to øverste etager (niveau 3 og 4) etableres sengeafsnit med i alt 58 en-sengsstuer med eget bad og toilet. Fire af stuerne indrettes til særligt store patienter.

·         På de to øverste etager etableres også et anretterkøkken og fælles opholdsstue, så patienterne kan mødes og nyde deres mad.

·         Kælderen er forbeholdt personale, transport og teknik, deriblandt en automatisk sengevasker.