24.06.20

TV-lægen LILLE.jpg

Fra venstre sygeplejerske Karen Margrethe (som modtog buketten), TV-læge Peter, oversygeplejerske Marie-Louise, afdelingssygeplejerske Sine og afdelingssygeplejerske Charlotte.

'Lægens Bord - Corona' sluttede 24. juni sæsonen af med overrækkelsen af 'Månedens Buket' til medarbejderteamet på Intensiv, Regionshospitalet Horsens.

En pårørende havde skrevet ind til TV-læge Peter Qvortrup Geisling og fortalt, at familien ifm. en indlæggelse for kritisk sygdom havde fået en god og medmenneskelig behandling - og den behandling ville de gerne takke personalet for.

Derfor tog Peter Qvortrup Geisling og hans kamerahold i midten af juni turen fra København til Horsens og overraskede teamet på Intensiv med kager, blomster og ros.

- Det er historien om, at der findes hospitalspersonale med en helt ekstraordinær sans for, hvordan man løser særlige udfordringer. Den historie vil jeg gerne fortælle, og jeg synes i høj grad, at den fortjener at blive fortalt, sagde TV-lægen.

Se eller gense 'Lægens Bord - Corona' fra den 24. juni: https://www.dr.dk/drtv/se/laegens-bord-_-corona_193852. Overraskelsen ligger sidst i programmet. Fotos fra DR.