28.10.2021

Influenzavaccination

Nu er efteråret igen over os og dermed også øget risiko for influenza for medarbejdere såvel som patienter.

Svækkede og ældre personer rammes hårdere af influenza, og hvert år indlægges mange og flere dør. Selv vaccinerede ældre og kronisk syge borgere kan risikere at få influenza.

Derfor er det vigtigt, at personalet bliver vaccineret og dermed mindsker risikoen for, at patienterne under indlæggelse udsættes for influenza. I fællesskab med borgerne kan vi, ved at lade os vaccinere, øge patientsikkerheden.

Vaccination foregår i Tingstedet i uge 43, 44 og 45. Det er muligt at booke tid på alle hverdage kl. 7.30-9.00 og 14.00-15.30.

Book en tid allerede i dag – se hvordan her. Husk at medbringe dit sundhedskort.

Medarbejdere fra kliniske afsnit kan efter vaccination gå tilbage til deres kliniske afsnit, hvor den efterfølgende observationen foregår. Medarbejder, der ikke arbejder i et klinisk afsnit, skal observeres i Tingstedet i 20 minutter efter vaccinationen.

Hvis du er i målgruppen for 3. stik mod COVID-19 bliver du tilbudt dette i forbindelse med influenzavaccination. Hvis du vælger også at blive vaccineret mod COVID-19 skal du dog blive siddende til observation i Tingsstedet i 15 minutter, da observation i egen afdeling ikke er godkendt til COVID-19 vaccination.

Se nyhed på intranettet for mere information om 3. stik mod Covid-19