20.03.21

Flytteteam.jpg

Ortopædkirurgisk Sengeafsnit er netop flyttet ind i helt nyrenoverede omgivelser på plan 6 i højhuset. Her ligger patienterne nu på nye 1- og 2 sengsstuer med eget bad og toilet, og personalet har fået adgang til flere arbejdsrum.

Ortopædkirurgisk Sengeafsnit blev det første afsnit til at flytte ind i helt nyrenoverede rammer i højhuset.

Flytningen blev gennemført tirsdag den 9. marts, og såvel patienter og personale er kommet godt på plads.

- Indflytningen er forløbet helt efter planen takket være et godt forberedt personale og en stor indsats af de to flyttekoordinatorer Christine Skou og Birgitte Holmen, siger sengeafsnittets to afdelingssygeplejersker Berit Falkesgaard Nørgaard og Jane Holm.

- Både patienter og personale har fået nye og flotte rammer. Fx ligger patienterne nu på 1- og 2-sengsstuer med eget bad og toilet, og med den gode akustik, som afsnittet byder på efter renoveringen, er her dejlig roligt. Det smitter af på både patienter og personale, fortæller de to afdelingssygeplejersker.

Som noget nyt har personalet fået flere arbejdsrum fordelt rundt på afsnittet i stedet for ét stort kontorrum. Det giver personalet bedre mulighed for at samles i teams omkring deres patienter og giver tilsvarende mindre trafik på gangene.

Ortopædkirurgisk Sengeafsnit skal være i de nye rammer på plan 6 frem til oktober 2022, hvorefter afsnittet flytter permanent ind på plan 4, der til den tid også vil være færdigrenoveret.

Plan 6 består af i alt 17 kombinerede 1- og 2-sengsstuer med eget toilet og bad.