02.12.21
 
 
På Regionshospitalet Horsens har vi netop modtaget 12 kasser med sjove og farvestrålende krammebamser.
 
Bamserne er primært til børn, som kommer ind til undersøgelse eller behandling i bl.a. Røntgen og Skanning, Blodprøver og Biokemi og på hospitalets kirurgiske afsnit. Her kan man godt have brug for et ekstra kram, og så er en bamse god at have ved hånden.
 
Det er dog ikke kun de mindre børn, som synes godt om de nye bamsedyr. I Børn og Unge Klinikken bliver de større børn og unge nu også tilbudt en bamse, og krammedyrene er altså seje nok til, at mange af dem kommer med hjem.
 
De nye bamser er doneret af virksomheden Tactile Games, og på billederne er det Heidi og Helene (øverst) og Lisbeth Margrethe (til højre), som tager imod bamserne på vegne af henholdsvis Blodprøver og Biokemi og Børn og Unge Klinikken.