24.06.21

Kantineindtastning.jpgFoto: Buanco Systems.

Hospitalets køkken planlægger i løbet af august at tage et nyt modul i brug. Det betyder, at der fremadrettet vil ske en tilfældig stikprøvekontrol af kvitteringerne for den betalte mad.

Der har igennem flere år været selvbetjent kassefunktion i hospitalets kantine, så brugerne af kantinen selv har haft til opgave at afveje, indtaste og afregne for deres køb af mad. Det fungerer langt hen ad vejen rigtig godt.

Der er imidlertid er forholdsvis stort svind ved kantinesalget, som delvist kan forklares ved fejlindtastninger.

For at reducere dette svind planlægger Køkkenet nu at indføre et tjek-modul på kasserne, så der udføres en tilfældig stikprøvekontrol med brugernes indtastninger.

Bliver man som bruger tilfældigt udvalgt til stikprøvekontrol, så vil man fremover få besked på skærmen om at tilkalde køkkenpersonalet. Det sker via en ringeklokke. Herefter vil en medarbejder fra Køkkenet komme ud og tjekke indtastningen samt eventuelt vejlede i korrekt indtastning.

Køkkenet forventer indledningsvist at sætte systemet op til stikprøvekontrol 2-3 gange om dagen i to dage om ugen.

Ordningen er forelagt hospitalets MedUdvalg HMU, og der vil senere blive kommunikeret en dato for, hvornår systemet træder i kraft, bl.a. via hospitalets intranet.