Vaccinestederne i Region Midtjylland lukker fra fredag 26. november for vaccination uden tidsbestilling (drop-in vaccination).

Fra fredag 26. november skal alle igen bestille tid til vaccination mod COVID-19 i Region Midtjylland. Alle vaccinesteder lukker for vaccination uden tidsbestilling (drop-in).

Kravet om tidsbestilling genindføres for at sikre, at borgere der har bestilt tid til vaccination, kan blive vaccineret til tiden.
Tidbestilling genindføres desuden for at undgå lange køer ved vaccinestederne, hvor borgere skal vente stående udenfor.

Book tid på vacciner.dk

Vaccinesteder i Region Midtjylland har ledige tider inden for den næste uge. I takt med at vaccinationscentrene får ansat mere personale, opretter de løbende flere tider til booking.

Alle, der er inviteret til vaccination, kan bestille tid til vaccination på vacciner.dk.

Regionens bookingsupport kan (alene) hjælpe borgere uden NemId med at booke tid til vaccination.

Find information om corona, test og vaccination på corona.rm.dk.