26.01.21

Ansatte med patientkontakt tilbydes fra uge fem COVID-19-test en gang om ugen. Medarbejdere med funktioner, der kræver fysisk fremmøde på arbejdspladsen, opfordres også til at lade sig teste ugentligt.

Det er besluttet på tværs af Region Midjylland at øge den systematiske test af hospitalspersonale med patientkontakt, så ansatte med patientkontakt tilbydes test en gang om ugen.

Indtil nu er ovennævnte medarbejdere blevet tilbudt test enten hver 2. eller 6. uge afhængigt af, om de er i øget risiko for at blive smittet eller arbejder med en sårbar patientgruppe.

Samtidigt opfordres øvrigt personale, som er nødt til at møde fysisk op på arbejdet, til at lade sig teste en gang om ugen.

Test for SARS-CoV-2 er frivillig og udføres i arbejdstiden.

Konkret betydet det, at vi her på hospiatlet fra uge 5 åbner op for tilbud om ugentlig test.

Vi forudsætter, der vil være pres på tiderne til at begynde med, så derfor vil uge 5 være forbeholdt personale med tæt patientkontakt.

Fra uge 6 (medio februar) vil der være åbnet op for alle ansatte, der har fysisk fremmøde på hospitalet.

Sådan foregår det:

  • For at deltage i systematisk test skal man booke tid. Man kan ikke møde op uden tid.
  • Tid skal bookes via regionens eget bookingsystem på www.booking.rm.dk eller via appen Mine Aftaler, hvor man logger ind med NemID.
  • Anvend bookingkoden RHHT01, søg og vælg tid.
    Aftalen kan flyttes eller aflyses i tilfælde af, at man bliver forhindret.
  • Testen foretages i mødelokalet Tingstedet ved Fysio- og Ergoterapien ved indgang C på hverdage i tidsrummet: kl. 10.00-15.30.
  • Medbring sundhedskort til testen.
  • Svar på testen får man efter et par dage, og det kan ses på Sundhed.dk (via NemID).