Sundhedsstyrelsens offentliggørelse om 3. stik mod COVID-19 til den danske befolkning tilbyder, at personaler, der er vaccineret med 2. stik mod COVID-19 for mere end 6,5 måned siden, allerede nu bliver inviteret til vaccination med 3. stik.

Hvis du er i målgruppen for dem, der bliver tilbudt 3. stik, så har du måske allerede modtaget din invitation til vaccination i e-boks.

På samme måde som ved 1. + 2. stik mod COVID-19 samt den årlige influenzavaccination tilbydes personalet på RHH at blive vaccineret på hospitalet. Tilbuddet om 3. stik mod COVID-19 på hospitalet vil være i ugerne 43 + 44 + 45 i Tingstedet.

Der er to muligheder til dig, der ønsker at få 3. stik mod COVID-19, imens du er på arbejde:

  1. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det muligt at give COVID-19 vaccination med et hvilket som helst interval til andre vacciner, blot det gives i hver sin arm. Har du derfor booket tid til influenzavaccination og ønsker at blive vaccineret samtidig mod COVID-19, behøver du ikke booke en tid. Du siger det blot, når du møder ind til din influenzavaccination. Du skal dog blive siddende til observation i 15 minutter, da observation i egen afdeling ikke er godkendt til COVID-19 vaccination.
  • Kan ske i ugerne 43 + 44 + 45 mandag – fredag i tidsrummene kl. 7:30-9:00 og 14:00-15:30.
  1. Ønsker du at blive vaccineret mod COVD-19 uafhængigt af en evt. influenzavaccination, kan du booke dig en tid på vacciner.dk – her skal du vælge "Vaccination Horsens, Sundvej 30A (forbeholdt hospitalsansatte)".
  • Kan ske i ugerne 43 + 44 + 45 tirsdag og torsdag i tidsrummet kl. 9:00-14:00.

Vaccinerne mod COVID-19 beskytter effektivt over for COVID-19, men beskyttelsen falder over tid, og faldet er mest udtalt blandt ældre personer og personer med underliggende sygdomme.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at personer over 65 år, personale i sundheds- og ældresektoren og personer i særlig øget risiko bør tilbydes revaccination, når det er mere end 6½ måned siden deres sidste vaccination.