26.05.21

På Regionshospitalet Horsens arbejder uddannelseslægerne systematisk og modelbaseret med de forandringsområder, som de identificerer på det årlige tre-timers møde. I det forgangne år har fokus været på at optimere 'psykologisk sikkerhed'.

Hvert år samles uddannelseslægerne i hver sin afdeling til et såkaldt tre-timers møde en eftermiddag i september.

Her arbejder de med et fælles tema og identificerer forandringsområder, hvor de selv har mulighed for at tage ansvaret for at få skabt en forbedring.

Temaet for tre-timers mødet har i år været 'psykologisk sikkerhed', altså hvordan skaber vi en arbejdsplads og bidrager til en læringskultur, hvor man kan føle sig fri til at dele ideer, fejl og kritik.

- Vi arbejder på tværs af hospitalet systematisk med at få de yngre læger til at forstå sig på forandringsledelse, herunder vigtighed af analysen, hvad er baseline, og hvad er er et realistisk mål, hvilke menneskelige og organisatoriske processer kan tænkes at blive påvirket, hvis vi gør noget på en ny måde. Hvem er interessenter? Og hvem skal med i arbejdsgruppen? Derudover får de erfaring med at bruge driverdiagram og forbedringsmodellen på ofte simple forandringsområder, fortæller uddannelseskoordinerende overlæge Berit Skjødeberg Toftegaard.

- Målet er altså at give uddannelseslægerne en forståelse af, hvad der er på spil, når vi implementerer nye tiltag. Evne for systemisk tænkning er afgørende i forhold til, om vi lykkes med forandringen, og måden, vi gør det på er, at jeg som uddannelseskoordinerende overlæge afholder workshop i forandringsledelse cirka 3 uger efter tre-timers mødet for 2-3 forandringsledere per afdeling og følger op herefter med individuel coaching, siger Berit Toftegaard.

- På trods af COVID-19 epidemien har uddannelseslægerne sammen med tværfaglige kolleger, uddannelsesteam og afdelingsledelse lykkes med at implementere gode indsatser, som har skabt øget trivsel og psykologisk sikkerhed. Det er rigtig godt gået, siger Berit Skjødeberg Toftegaard.

Fakta:

  • Tre-timers møde konceptet er udviklet af Susanne Nøhr, som er ledende klinisk lektor ved Aalborg Universitet for den postgraduate lægelige kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord og uddannelseskoordinerende overlæge på Aalborg Universitetshospital.
  • Lægelig videreuddannelse dækker over de uddannelsesforløb, som nyuddannede læger gennemgår efter afsluttet kandidateksamen og for at opnå speciallægeanerkendelse.
  • Den lægelige videreuddannelse består af: Klinisk basisuddannelse i seks mdr., introduktionsstilling i 12 mdr. samt hoveduddannelsesforløb i 48-60 mdr.
  • På Regionshospitalet Horsens foregår videreuddannelsen på 8 uddannelsesgivende afdelinger.
  • Per 1. januar 2021 havde vi på RH Horsens i alt 119 uddannelsesstillinger fordelt med 29 KBU-stillinger, 36 Introduktionsstillinger og 54 hoveduddannelsesstillinger.
  • De uddannelsesgivende afdelinger på RH Horsens havde i alt 112 speciallæger i klinikken.