Farmaceutuddannelsen er en 5 årig kandidatuddannelse der giver ekspertise inden for alt omhandlende lægemidler: udvikling, produktion, kvalitetssikring, afprøvning, registrering og rådgivning. Uddannelsen som farmaceut (cand. pharm.) kan tages på Københavns universitet og Syddansk universitet

Bacheloruddannelsen er bygget op omkring fire centrale fagligheder, som alle har lægemidler som omdrejningspunkt:

  • Farmakologi (læren om lægemidler)
  • Farmaci (læren om lægemidlers formulering og fremstilling)
  • Kemi (især organisk, fysisk og analytisk kemi)
  • Anvendelse af lægemidler

Kandidatuddannelsen i farmaci består af et halvt års obligatoriske fag, et halvt års valgfrie kurser, et halvt års studieophold på apotek eller sygehusapotek samt et speciale.

Studieophold er en obligatorisk fag på kandidatuddannelsen.

Studieopholdet har til formål:

  • at få de studerende til at tilegne sig viden og at reflektere over den tilegnede viden i en praksissituation.
  • at give de studerende træning og færdigheder i ekspedition og udlevering af lægemidler
  • at give de studerende træning og færdigheder i kommunikation med patienter og fagpersoner.
  • at give de studerende kendskab til klinisk farmaceutiske, lægemiddelfaglige og sundhedsfremmende aktiviteter på apoteket.
  • at bringe de studerende i kontakt med patienter og brugere af sundhedsvæsenet.
  • at give de studerende mulighed for at indleve sig i farmaceutens rolle, herunder arbejds- og ansvarsområder, på apoteket, i den primære og sekundære sundhedssektor og i det tværfaglige samarbejde i det lokale sundhedsvæsen.
  • at få de studerende til at integrere og afprøve i praksis den teoretiske viden fra forudsætningsfagene.

Antal farmaceut-studerende på Regionshospitalet Horsens

Vi modtager 1-2 studerende fra Københavns Universitet enten 1/2 – 31/1 eller 1/8 - 31/1.

Farmaceutstuderende tilknyttet andre private apoteker henvender sig med ønsker om udstationering eller studebesøg hos os. Disse kommer efter individuelle aftaler. Studerende fra Syddansk Universitet kommer på studieophold 2 uger af gangen enten efterår eller forår. Det er variabelt hvor mange der kommer af gangen.

Studieopholdet godkendes af vejleder ud fra bedømmelse af opnåede færdigheder, viden og kompetencer.