Akupunktur
Akupunktur bygger på en meget gammel kinesisk tradition, som i de seneste 25-30 år er taget op og praktiseres i vesten.
Ved hjælp af meget tynde og korte nåle, siddende i et rundt plaster, som placeres i bestemte punkter på kroppen, påvirkes nogle energibaner i kroppen. På den måde kan kroppens egne helbredende mekanismer sættes i gang.
Akupunktur er virksom ved behandling af kvalme - såvel graviditetskvalme som den kvalme man kan få i det/de første døgn efter en operation.
Bivirkninger ved akupunkturbehandling forekommer meget sjældent. Det kan gøre lidt ondt, når nålene sættes ind, men det er ganske kortvarigt.
25-30% af befolkningen er særligt følsomme over for akupunktur, så behandlingen tilpasses den enkelte.
Du har fået akupunktur-plastre på
Plasternålene må sidde i flere dage efter operationen. Du kan altid selv fjerne dem, hvis de generer, eller du ikke har brug for dem længere.
Oplever du kvalme, efter du er kommet hjem, kan du med fordel selv manipulere med plasternålene ved at trykke på dem. På den måde kan du nedsætte oplevelsen af kvalme og opkast.