Ikke-hjertebaserede brystsmerter

Når symptomerne kommer fra dine muskler og led kaldes de muskuloskeletale smerter. Selvom de er generende er de ikke farlige.

En fysioterapeut kan diagnosticere, hvilke muskler eller led, der er årsagen til generne, og behandle dig med manuel terapi og øvelser. Nogle basale øvelser ses på bagsiden.

Nedenfor ses eksempler på muskler, der kan være en del af årsagen. Der er flere muskler og led, som kan give lignende symptomer.

1. På billede 1 ovenfor med A, B, C ser du den store brystmuskel med trigger punkter (markeret med X) og hvor den sender smerter og snurren hen (markeret med rødt).

På billede 2 ovenfor ser du en lille muskel foran på halsen med trigger punkter (markeret med X), og hvor den sender smerter og snurren hen, når den er spændt (markeret med rødt).

En anstrengt vejrtrækning er en uhensigtsmæssig muskelkoordinering, som kan påvirke lukkefunktionen mellem dit spiserør og din mavesæk. I så fald kan det også være årsag til symptomerne. Dyb afslappet vejrtrækning kan derfor hjælpe. Det kan fysioterapeuten hjælpe dig med at lære.

Når du udskrives fra hjerteafdelingen kan du henvende dig til din egen læge, som kan lave en henvisning til fysioterapeut på klinik til behandling af muskuloskeletale gener. 

Fysioterapeuten på klinik kan vejlede dig i ovenstående og kan have andre relevante øvelser til dig. Denne funktion varetager hospitalsfysioterapeuterne ikke.

Øvelserne beskrevet i de næste punkter er eksempler på øvelser man kan lave. 

Stå ved et møbel eller dørkarm med venstre underarm på karmen og venstre ben forrest. Læn lidt frem mod venstre ben til det strækker i venstre bryst. Hold strækket i 30 sekunder og gentag 3 gange. Dette må gøres hver vågne time. Find den højde af underarmen, der strammer mest og evt. begge arme samtidigt.

Sid ret op og med lang nakke. Læg højre øre mod højre skulder og bliv der mens du vender næsen lidt mod loftet. Strækket skal mærkes foran på venstre side af halsen.

Hold strækket 30 sekunder og gentag 3 gange. Dette må gøres hver vågne time.

Placer dig så du kan slappe af. Når du trækker vejret ind skal du mærke at maven går udad, specielt omkring den nedre del af mave og ryg. Slap helt af når du puster ud. Øv dig samtidigt i ikke at løfte skuldre og bryst når du trækker vejret ind.

Husk at slappe af i kæberne.

Med tiden skulle du gerne kunne trække vejret således hele tiden. Vær bevidst om det når du er stresset. Yderligere kan din holdning have indflydelse på symptomerne.