Øvelsesprogram til den kirurgiske patient

Undgå brug af de store lige mavemuskler

• Brug hovedgærde, samlede ben og drej rundt. (Dette er primært til patienter, der ikke kan benytte sig af nedenstående teknik og som har elevationsseng i eget hjem.)

Sådan kommer du til siddende uden brug af sengegalge:

• Tril om på siden uden at vride i kroppen.

• Skub fra med albue og hånd som vist på billedet og sving benene ud over kanten.
• Fortsæt med at skubbe dig op til du sidder helt op på sengekanten.

Venepumpeøvelser betyder, at du ved brug af muskler, åndedræt og tyngdekraft bedrer dit blodomløb og derved fjerner hævelse i f.eks ben eller mave.

Ryg/krogliggende, placér hænderne nederst på maven. Træk vejret ind, så du mærker maven buler ud. Ånd ud og maven går ind igen. Formålet er, at få ilten godt rundt i kroppen.

Ryg/krogliggende, placér den ene læg(muskel) på det andet knæ, vip med fodleddet.

Det er vigtig at holde muskulaturen i gang, specielt når du er sengeliggende. Du mister meget hurtigt styrken i muskulaturen, når du ikke bevæger dig som vanligt. Samtidig arbejder du med blodcirkulationen og forebygger blodpropper.

Bøj og stræk dit knæ, mens du ligger på ryggen i sengen.

Pres bagsiden af knæet ned i underlaget og bøj foden op.

Rygliggende. Pres skulderbladene ind mod hinanden. 

Rygliggende. Spænd alle musklerne i begge arme, så meget som muligt.

Rygliggende med bøjede ben og fødderne i madrassen. Forsøg at løfte enden fra underlaget.

Rygliggende med bøjede ben. Hold armene tæt indtil kroppen, knyt hænderne og bøj og stræk over albueleddet.

Inden du laver følgende øvelser, er det vigtigt, at du spænder op i de dybe mavemuskler. Spænd op i dybden ved at trække maven ind mod dig selv.

Dine mavemuskler er svage efter, at du har haft dit brok og er blevet opereret. Nedenstående tegning viser de dybe mavemuskler, som vi anbefaler, at du øver på at spænde, når du er kommet hjem efter operationen. Når du kan det, kan du efter et par måneder træne de lige og de skrå mavemuskler.

Når du spænder de dybe mavemuskler, skal du fornemme, at du spænder i den nederste del af maven – altså fra navlen og ned til kønsbenet. Din navle skal gå lidt ind og nedad. Maven skal blive lidt bredere (mærk evt. efter med en finger i siden (lidt over hoftekammen), at det presser lidt ud mod fingeren). Afstanden mellem dine ribben og din hoftekam skal hele tiden være den samme. Du skal spænde let, så du kan trække vejret, mens du holder spændingen. Maven skal ikke pustes op, så den buler ud.

Før du spænder de dybe mavemuskler, skal du spænde bækkenbunden - altså lukke omkring endetarm, (skede) og urinrør og holde knibet, mens du holder spændingen i de dybe mavemuskler.

Rygliggende med bøjede ben. Placér armene ud til siderne, ca. i skulderhøjde og før armene mod midten indtil håndfladerne når hinanden.

Rygliggende med strakte ben. Benet føres ud til siden, enten henover lagnet eller løftes ud til siden. Vær opmærksom på, at der ikke er smerter i maven. Bøj evt. det ben du ikke bruger.

Rygliggende, det ben du ikke arbejder med er bøjet og foden er i madrassen. Løft det strakte ben ca. 5 cm fra madrassen.

Inden du laver følgende øvelser, er det vigtigt, at du spænder op i de dybe mavemuskler. Spænd op i dybden ved at trække maven ind mod dig selv.

Når du spænder de dybe mavemuskler, skal du fornemme, at du spænder i den nederste del af maven – altså fra navlen og ned til kønsbenet. Din navle skal gå lidt ind og nedad. Maven skal blive lidt bredere (mærk evt. efter med en finger i siden (lidt over hoftekammen), at det presser lidt ud mod fingeren). Afstanden mellem dine ribben og din hoftekam skal hele tiden være den samme. Du skal spænde let, så du kan trække vejret, mens du holder spændingen.

Ved f.eks. svimmelhed.

Sid ude på kanten af sengen og sving armene. Højre arm svinges frem, mens venstre arm svinges bagud. Lav god understøttelsesflade ved at lave stor afstand mellem fødderne.

Stå med afstand mellem fødderne og sving armene som i den siddende stilling.

God afstand mellem fødderne. Løft begge arme op mod loftet samtidig.

Vær opmærksom på, at du ikke bruger mavemusklerne. Husk dog at spænde op i de dybe mavemuskler!

Stå ved fodenden af sengen. Overkroppen skal forblive ret, du må ikke bøje dig forover, når du laver øvelsen.

Før det ene ben, der er strakt lige bagud, ikke for langt bagud, det må ikke strække i dit sår.

Placér begge hænder på væggen, ca. udfor skuldrene. Bøj og stræk i albuen.

Håndvægte 1-3 kg eller en ½ liters vandflaske med vand i.

Rygliggende med bøjede ben. Placér armene tæt ind til kroppen, bøj og stræk underarmene samtidig.

Rygliggende med bøjede ben. Placér armene ud til siderne, ca. i skulderhøjde og før armene mod midten indtil vægtene når hinanden.

Når man lige er blevet opereret, kan det være svært at få gang i maven, men du kan hjælpe maven i gang ved forsigtig massage af maven samt ved at gå, gå på trapper eller ved at lave stående øvelser.

Benløft: Løft skiftevis højre og venstre knæ, så højt du kan, uden at det gør ondt.

Knæbøjninger: Sørg for at få bagdelen godt bagud og overkroppen fremefter. Du skal ikke lave knæbøjningen for dyb, så du ikke kan komme op igen.

Rygliggende. Placér din hånd lige over mavesækken og bevæg hånden i cirkler i urets retning.

Rygliggende. Placér en hånd på hver side af maven ud for navlen og lav små skub ind mod navlen, skiftevis højre og venstre hånd. Placér derefter en hånd et stykke over og et stykke under navlen og skub ind mod navlen, igen skiftevis højre og venstre hånd.

Operationsar kan blive stive og ømme. Hvis man behandler dem rigtigt kan de blive smidigere og give mindre irritation. Du må først begynde arvævsbehandling, når såret er helet op.

Dag 1 til tråde eller klips fjernes:

Mens såret vokser sammen og indtil evt. tråde eller klips fjernes, skal såret have ro.

Efter tråde eller klips er fjernet:

Der hvor sårskorperne er faldet af og huden er helet, skal arret og området omkring det vænnes til berøring. Dette gøres med faste tryk og blide klap med et par fingre.

Efter 3 uger:

Massér området omkring arret let og prøv at forskyde huden.

Stryg på langs af arret.

Forskyd huden mod det underliggende væv på tværs af arret.

Efter massagen: Brug en god fedtet creme, f.eks. Locobase.

Efter 6 uger:

Nu skal arret gøres smidigere og sammenvoksninger løsnes.

Placér en finger for enden af arret og hold imod med den, træk og skub med 2 fingre på hver sin side af arret fra den anden ende.

Gentag fra den anden ende.

Ved lange ar kan hele arret arbejdes igennem ved at fingrene placeres som ovenfor beskrevet, men med få centimeter imellem. Trækket flyttes så ca. to centimeter af gangen, til hele arret er arbejdet igennem.

Tag fat omkring arret og det underliggende væv med begge hænders tommel- og pegefingre. Stræk arret ved at trække op med den ene hånd og ned med den anden. Gentag det S-formede træk langs hele arret.

Massér også området omkring arret.

Når vævet løsnes kan det føles som små stik eller en lidt skærende smerte.

Når du bliver opereret i maven, vil operationen påvirke din vejrtrækning, bl.a. fordi åndedrætsmusklen ligger tæt på selve operationsområdet.

Operationen vil påvirke din evne til at optage ilten i blodbanen, fordi lungernes funktion påvirkes.

Det bedste du kan gøre er at lave åndedrætsøvelser og så være fysisk aktiv, så hurtigt som muligt efter operationen.

Dyb vejrtrækning helt ned maven (maven buler ud, når du trækker vejret ind).
Støt hænderne på såret og stød (stød: ligesom at lave dug på ruden).
Støt hænderne på såret og host ned mod skulderen.

Er du under indlæggelsen instrueret i brug af pepfløjte/peprør, kan du også fortsætte med at bruge den efter udskrivelse. Pepfløjten/peprøret kan især bruges, hvis du fortsat har slim, der skal hostes op, eller hvis du fortsat skal arbejde med den dybe vejrtrækning.

Når du bliver udskrevet er det vigtigt, at du fortsætter med dine øvelser og gradvist øger dit daglige aktivitetsniveau, så du kan vende tilbage til det, du kunne før operationen. Du skal dog altid være opmærksom på smertegrænsen.

Har du fået restriktioner i forhold til f.eks. at løfte/bære, skal de selvfølgelig overholdes. Målet er, at du dagligt kan være fysisk aktiv i en ½ time - dette er Sundhedsstyrelsens anbefalinger.