Udtrykket high-output stomi bruges, når der kommer mere end 1,5 liter afføring i stomien i løbet af 24 timer. Afføringen vil oftest være meget vandigt.
Tilstanden med store mængder afføring i stomien øger risikoen for dehydrering og fejlernæring, da fødevarer og væske ikke optages i kroppen på normal vis.
Når der kommer mindre end 1500 ml i stomien pr. døgn følges de almindelige kostråd for ileostomi.