Kæmpecelle karbetændelse og/eller muskelgigt

Hop til hovedindhold

Muskelgigt (Polymyalgia Rheumatika) og kæmpecelle karbetændelse (Arteritis Temporalis eller storkarsvaskulit) betragtes som to varianter af samme sygdom, men behandlingen er ikke helt den samme. Sygdommene har det til fælles, at der opstår en kronisk betændelse skabt af kroppens immunforsvar. Sygdommen rammer typisk personer i aldersgruppen over 60 år.

Cirka halvdelen af de patienter som har kæmpecelle karbetændelse, har samtidig muskelgigt. Til gængæld optræder muskelgigt ofte uden tegn på kæmpecelle karbetændelse.

Man kender ikke årsagen til, at betændelsen opstår, men den skyldes ikke virus, bakterier eller svampe. Sygdommen er ikke arvelig. Sygdommene har tendens til at ’brænde ud’ med tiden, ofte efter 1-2 år. For nogle er behandling dog nødvendig i flere år.

Behandling stiler mod at holde betændelsestilstanden nede, med øje for ikke at behandle for meget eller for længe.

Symptomer

Du oplever:

Smerter omkring skuldre, nakke og hofter.
Stivhed i kroppen, oftest værst først på dagen og ved hvile.
Træthed, vægttab og/eller feber.

Du oplever:

Hovedpine eller ømhed i hovedbunden.
Tyggesmerter.
Synsforstyrrelser, særlig pludseligt synstab eller dobbeltsyn.
Træthed, vægttab, nattesved og/eller feber.

Ved pludseligt synstab eller dobbeltsyn er det vigtigt straks at kontakte læge.

Om behandlingen

Du starter i behandling med Prednisolon. Den dosis man starter med afhænger af, om du har muskelgigt eller kæmpecelle karbetændelse. Prednisolon dæmper immunsystemets aktivitet og dermed den betændelsestilstand, der er årsag til dine symptomer.

Du vil være i tabletbehandling med Prednisolon i en begrænset periode efter en fastlagt dosisplan der langsomt nedtrapper behandlingen. Du får udleveret en dosisplan ved behandlingsopstart. Det er ikke ualmindeligt at planen justeres undervejs, hvis betændelsestilstanden ikke er tilstrækkelig dæmpet.

Du tager Prednisolon-tabletterne om morgenen – gerne sammen med mad.

Det er vigtigt, at du nøje overholder den ordinerede dosis.

Prednisolon er et hormon som kroppen selv danner. Da kroppen langsomt skal i gang med selv at producere hormonet igen, er langsom nedtrapning vigtig, og du må ikke fra den ene dag til den anden selv stoppe behandlingen.

Når prednisolondosis sættes ned, kan kroppen reagere med ubehagsfølelse og muskelømhed. Symptomerne kan alene være kroppens respons på medicinændringen og vil i så fald vare mindre end 1-2 uger, og er ikke ledsaget af ændringer i dine blodprøver. Varer symptomerne ved, ledsages af andre symptomer på muskelgigt eller kæmpecelle karbetændelse og/eller forhøjede betændelsestal, kan det være tegn på opblussen i sygdommen.

Du skal nøje følge din nedtrapningsplan. Kontakt sygeplejersken, hvis du har spørgsmål til planen.

Prednisolonens bivirkninger afhænger af dosis og behandlingens varighed. De fleste bivirkninger forsvinder eller mindskes, når behandlingen ophører.

Du kan opleve følgende bivirkninger:

Du bliver lidt rundere i ansigtet.
Huden bliver "skør" med tendens til blå mærker.
Appetitten øges – de fleste skal passe på, at de ikke tager på i vægt.
Du kan få humørsvingninger, søvnløshed og rastløshed.
Modstandskraften mod infektioner nedsættes.
Forhøjet blodsukker – derved kan sukkersyge bryde ud tidligere, end den ellers ville have gjort.
Knoglernes kalkindhold og styrke nedsættes, hvilket kan medføre øget risiko for knoglebrud.
Øget risiko for grå og grøn stær.
Lettere nedsat muskelstyrke efter langvarig behandling i større doser.

Lægen ordinerer tilskud af kalk og D-vitamin (Unikalk Forte), for at mindske risikoen for knogleskørhed, når du starter behandling med Prednisolon. Du bliver også tjekket for eventuel knogleskørhed med en såkaldt DEXA-skanning.

Videre forløb

Cirka en uge efter du er startet i behandling, får du en opringning fra klinikken. Formålet med samtalen er at vurdere din sygdomsaktivitet og effekten af den iværksatte behandling.

Endvidere aftaler vi det videre behandlingsforløb med:

Blodprøver hver 4. uge.
Telefonisk opfølgning hver 4.-10. uge.

Som forberedelse til samtalen skal du gennemgå̊ nedenstående spørgeskema, inden vi ringer dig op, så du har gjort dig nogle tanker om svarene på forhånd.

Spørgeskema

Hvor stærke gigtsmerter har du haft efter opstart i behandling med Prednisolon?
Hvor længe varer muskelstivheden fra du vågner om morgenen?
Kan du løfte begge arme?
- Ja, til under skulderniveau
- Ja, til skulderniveau
- Ja, til over skulderniveau
- Nej
Kan du rejse dig fra en spisestuestol?
Har du en tindingehovedpine?
Har du smerter fra kæberne, fx når du spiser?
Har du nye problemer med synet? I så̊ fald hvilke?
Har du fulgt planen for nedtrapning af Prednisolon?
Hvor meget Prednisolon tager du nu?
Har du oplevet bivirkninger ved behandlingen? I så fald hvilke?